Springcenter indviet på gymnastikefterskole

Et splinternyt springcenter blev i dag indviet på Stevns Gymnastikefterskole. Springcentret skal være med til at tiltrække nye elever.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

600 kvadratmeter til hop, saltomortaler og trampolinspring blev i dag indviet på Stevns. Det er Stevns Gymnastikefterskole, der har lagt seks millioner kroner til den nye hal.

- Hvis man laver gymnastik, så går man efter de fede faciliteter. Ingen tvivl om det, siger Carlo Mathiasen, der er forstander på Stevns Gymnastikefterskole.

I dag tog landsholdet i Team Gym salen i brug.

- Man bliver nødt til at udvikle sig for at blive bedre, og hernede på skolen der er tingene til det. Det er bare dejligt, siger Josefine Caspersen, der er en del af Team Gym landsholdet.

Ungdomsårgangene bliver for fremtiden mindre og mindre. Men springcentret skal hjælpe med at tiltrække gymnastikinteresserede elever til efterskolen. 


Nyhedsoverblik