Sejlbåd grundstødt ud for Rødvig Havn

Tysk sejlbåd stødte fredag aften på grund 150 meter ud for Rødvig Havn på Stevns. Det lykkedes for havnefogeden og lokale at redde dem i land med en båd

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Båden med de fire sejlere ombord var på vej fra København, da de fik motorproblemer i den hårde blæst, og stødte på grund kun 150 meter fra Rødvig Havn. 

JRCC, Joint Rescue Coordination Centre, det tidligere SOK, rekvirerede en patruljevogn og en ambulance til stedet og sendte selv en helikopter til området, men de fire på båden afslog at blive hejst op og fløjet i land. Formentlig fordi de prøvede at redde deres båd.

I stedet lykkedes det for havnefogeden og flere af de lokale at hente de nødstedte i land ved hjælp af en båd. Det fire tyskere i alderen fra 15 - 54 år blev indkvarteret hos lokale.

Lørdag morgen prøver sejlerne så at tømme sejlbåden, så de kan få den fri.


Nyhedsoverblik