Rosas toårige søn Emir blev låst inde i børnehaveskur: Det værste mareridt

Pædagogerne i vuggestuen Lodbjerggård i Strøby havde ifølge Rosa Gülcan Ozturk glemt hendes søn i et aflåst barnevognsskur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en torsdag som alle andre torsdage. Rosa Gülcan Ozturk fra Strøby Egede kørte klokken 16.15 forbi vuggestuen Lodbjerggård i Strøby for at hente sine to børn. Hendes datter på tre år og hendes lille søn på 23 måneder.

Men torsdag den 24. november skulle snart udvikle sig til en helt anden torsdag, end Rosa Gülcan Ozturk havde forestillet sig. Hun fik hurtigt fundet sin datter, men hendes søn Emir var væk.

Rosa Gülcan Ozturk fortæller til TV ØST, at hun spurgte to pædagoger, om de mon vidste, hvor hendes søn var henne. Det vidste de ikke, svarede de ifølge Rosa Gülcan Ozturk.

quote Det her er det værste mareridt og må bare ikke ske

Rosa Gülcan Ozturk, Stevns

Herefter begyndte en af pædagogerne ifølge Rosa Gülcan Ozturk at flytte nogle puder for at kigge under dem. Sønnen var væk.

Han var helt opblødt i tårer

- Efter 25 minutter har jeg været hele institutionen igennem. Jeg begynder at kigge på udendørsarealerne, og en pædagog begynder nu at hjælpe med at lede, fortæller Rosa Gülcan Ozturk til TV ØST.

Rosa Gülcan Ozturk tog i døren til barnevognsskuret, og pædagogen sagde ifølge hende, at der var han ikke

161125_boernehus_op_fra_cng1.jpg
Læs også
Vuggestue glemte toårig i barnevogn
161125_boernehus_op_fra_cng1.jpg
Læs også
Vuggestue glemte toårig i barnevogn

Men moderen insisterede, og pædagogen hentede nøglen til skuret for at låse.

- Og der ligger han så. Helt våd og gennemsvedt i sit tøj. Han har grædt længe, han er helt opblødt i tårer og hæs af gråd, fortæller Rosa Gülcan Ozturk.

quote Der ligger han så. Helt våd og gennemsvedt i sit tøj. Han har grædt længe, han er helt opblødt i tårer og hæs af gråd

Rosa Gülcan Ozturk, Stevns

- Jeg var dybt rystet, da jeg kørte derfra. Jeg er ikke ude efter den enkelte pædagog, men jeg er rasende. Det her er det værste mareridt og må bare ikke ske, tilføjer hun.

Har kontakte et krisecenter

Rosa Gülcan Ozturk tog til et forældremøde om aftenen og fortalte, hvad der er sket, fordi hun var oprevet over episoden. 

vuggestue.jpg
Læs også
Pædagog i vuggestue: Det var altså ikke fem timer
vuggestue.jpg
Læs også
Pædagog i vuggestue: Det var altså ikke fem timer

Oplevelsen har desuden betydet, at hendes søn ikke har sovet i nat. Derfor har familien valgt at kontakte et krisecenter.

TV ØST har fredag talt med Anton Svendsen, centerchef for Børn og Læring i Stevns Kommune, og Christina Sandholt Bjørn, der er pædagog i vuggestuen Lodbjerggård. De beklager begge hændelsen.

Det er usikkert, hvor længe drengen har ligget i barnevognsskuret. 


Nyhedsoverblik