Redningsaktion ved Rødvig - jolle set drive på vandet

Beredskabet rykkede tidligt torsdag aften ud til Stevns Fortet, hvor en jolle var blevet set drive i havet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beredskab og politi er netop nu til stede på kyststrækningen ud for Korsnæbsvej ved Stevns Fortet. Herfra modtog politiet klokken 16.53 en anmeldelse om en drivende jolle i vandet.

Brand & Redning Stevns er sendt til stedet med en båd og mandskab, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Derudover er også politiet til stede med både en indsatsleder og en patrulje. Netop nu afvejer beredskabet i dialog med politiet, hvorvidt der skal tilkaldes en redningshelikopter fra JRCC, som er den danske eftersøgnings- og redningstjeneste, oplyser vagtchefen videre.

- Intet er udelukket. Det kan være den (redningshelikopteren, red.) kommer, det kan være den ikke kommer. Det kommer an på, hvor stort et område, der er afsøgt. Man er stadig i gang med en redningsaktion derude, siger vagtchefen.

Redningsaktionen blev afblæst klokken 18.36, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det sluttede uden helikopteren blev tilkaldt, efter man havde afsøgt stranden og havet ud for. Vurderingen er, at der ikke har været personer i havsnød, oplyser vagtchefen.


Nyhedsoverblik