Protester mod træfældning

I Strøby Egede må et 100 år gammelt og fredet træ vige pladsen for nyt byggeprojekt. Det fører til stærke protester fra naboerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Der er ikke meget mere end et stenkast fra strandkanten til det 100 år gamle træ, der sætter sindene i kog i Strøby Egede.

 - Det er profit før natur, siger Dorte Middelboe, der er en af de borgere, der er godt trætte af Stevns kommune.

 Træet skal fældes, men for godt et år siden fredede kommunen faktisk træet i lokalplanen, men efter en investor har fået øje for havudsigten, er kommunen nu klar at fjerne fredningen og lade træet fælde.

 - Da de anlagde den nye Netto var det det samme, fortæller Henrik Vinter. Dengang blev et fredet kastanjetræ fældet og Henrik Vinter mener, at lokalpolitikerne snyder på vægten, når de vedtager lokalplaner for derefter ikke at overholde dem alligevel.

 Borgmester i Stevns kommune Mogens Haugaard (V) vedkender, at der bliver givet mange dispensationer fra lokalplanen til erhvervsdrivende i Strøby Egede og omegn, men han mener det er nødvendigt, at kommunen udviser smidighed overfor villige investorer:

- Strøby Egede er en erhverspydspids for kommunen, og der er rigtig mange muligheder, siger han. Men afviser samtidig, at der er tale om, at folk med store pengepunge automatisk får lov til at afvige fra lokalplanen.


Nyhedsoverblik