Politihund bed sprit- og flugtbilist

En politihund snusede sig onsdag aften frem til en bilist, der var stukket af fra et uheld. Manden ville ikke anholdes, så hunden blev sat ind og bed ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kostede et bid i armen, da en 53-årig mand fra Køge onsdag aften nægtede at lade sig anholde af politiet. Klokken 21.26 kom han kørende i en grå bil i nordlig retning ad Køgevej i Hårlev på Stevns. Bilen ramte en anden bil, der holdt stille, men føreren af den grå bil stak af fra stedet, og så blev politiet tilkaldt.

En politihund blev sat på sporet af bilisten, der blev fundet på Køgevej ved Tjørnevej.

Vedkommende, en 53-årig mand fra Køge, var påvirket af spiritus, og ville ikke lade sig anholde. Det førte til, at politihunden bed den 53-årige i armen. Han blev tilset af en læge, dels for at få taget en blodprøve grundet spirituskørsel, og dels for at blive undersøgt efter mødet med politihundens tænder.


Nyhedsoverblik