Påkørte bil i modsatte bane: Mand klippet ud af bil

En 51-årig mand sad fastklemt, efter han var skyld i et færdselsuheld i Strøby Egede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag eftermiddag kom en 51-årig mand kørende på Stevnsvej i Strøby Egede. Manden kørte mod sydøst, hvor han af ukendte årsager kørte over i modsatte vognbane og påkørte en bil, der kom kørende mod ham.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

I den påkørte bil sad en 38-årig kvinde fra Rønnede, der kørte mod nordvest.

Den 51-årig mand måtte klippes ud af bilen, fordi han var klemt fast.

Den 51-årige mand havde muligt skader i maveregionen efter færdselsuheldet og blev kørt til kontrol på sygehuset. Det gjorde kvinden i den påkørte bil også. 


Nyhedsoverblik