Nyt studie af Stevns Klint kan påvirke fremtidens rumrejser

Det startede som en algoritme, der skulle kunne analysere og kortlægge geologisk interessante ting ved Stevns klint, som bestemte kalklag og overflader - og er endt som et system, der i detaljer kan kortlægge overflader på måner og planeter. Det skriver Videnskab.dk.

Bag studiet står forskeren Iris Fernandes - og den nye teknik kom af et problem ved at analysere billederne fra Stevns.

- Det hele virkede egentlig fint bortset fra en ting: Algoritmen kunne ikke finde ud af skyggerne og blev ved med at se dem som en del af klinterne, siger hun til Videnskab.dk.

Skiftede til billeder af Månen 

For at løse problemet analyserede hun billeder af månen - og her fik hun udviklet en særlig teknik, som både kan bruges på Stevns Klint - og til i fremtiden at bringe rumfartøjer sikkert ned på overfladen af en planet.

- Indtil nu har vi ikke kunnet sige, om eksempelvis et krater på Månen var 100 eller 200 meter dybt, og ved mindre kratere har vi ikke kunnet sige noget overhovedet, fortæller Iris Fernandes og tilføjer, at man med den nye metode kan beskrive topografien ned til en meter - og oven i købet angive usikkerheden på målingerne.

Projektet ved Stevns Klint er nu midlertidigt sat i stå, og fokus er nu på at forbedre metoden med at analysere overfladerne endnu mere. 

Forskningen indebærer nu eksempelvis at tage højde for en atmosfære. Det kan både på jorden og eksempelvis også på Mars have en betydning i forhold til den nuværende metode.