Nu kommer surfernes ’Cold Hawaii’ til Rødvig

Rødvig på Stevns skal være Østdanmarks nye surfmekka. Det mener den lokale surfklub, der i to år har arbejdet målrettet med at få flere på vandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den lokale surferklub i Rødvig, Limelight Club, har planer om snart at danne et sandt Surfers Paradise til alle, der kan lide at ride med på bølgen og få vind i håret på et surfboard.

quote Spottet er realistisk, og faciliteterne er til rådighed i form af vand, vind og vejr

Steen Bonke Sørensen, formand for Limelight Club

På stranden er der på nuværende tidspunkt ikke meget mere end en udstyrscontainer. Men det skal der laves om på.

- Første skridt i planen er at få udvidet med endnu en udstyrscontainer, så der kommer en container mere i dybden, så vi kan sætte udstyret indad, og så vi får plads til mere udstyr, siger Steen Bonke Sørensen, formand for Limelight Club.

Vand, vind og vejr er helt i top

Ambitionerne er høje. Surferklubben vil nemlig udvikle Rødvig til det østdanske svar på Klitmøller i Vestjylland, hvor byen og havets bølger har udviklet sig til det anerkendte surfspot ’Cold Hawaii’. Det er der altså også mulighed for i Rødvig.

- Vi kan jo tage erfaringerne fra dem, der har gjort det før, og dermed kan vi lave nogle genveje til at gøre det hurtigt hernede. Spottet er realistisk, og faciliteterne er til rådighed i form af vand, vind og vejr, siger formand Steen Bonke Sørensen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

surfmekka

Havet indbyder til masser af stand up paddling, kitesurfing, windsurfing og bølgesurf.

- Ud over der er en masse gode mennesker, der bor hernede, så er der rigtig godt vand – virkelig godt vand. Det er Østjyllands svar på Vesterhavet. Der er bølger, der er fladt vand, der er god vind, og så er der utrolig smuk natur, siger Steen Bonke Sørensen.

Håber på flere tilflyttere

Det hele handler dog ikke kun om at få flere til at surfe - det handler lige så meget om få flere til at flytte til Stevns.

- Vi måler det på antal cvr-numre – altså antal virksomheder, der etablerer sig omkring det her. Og vi måler det på antal tilflyttere. Nu er vi oppe på otte familier, der er flyttet herned over de sidste to år, og vi har tre cvr-numre, der er etableret på grund af det her.

Og det er bestemt positivt, mener borgmesteren i Stevns Kommune, Anette Mortensen (V).

- Jeg er helt vild med, at der er nogle ildsjæle, der kan se potentiale her i Rødvig og vil udvikle det her til noget fantastisk, og det skal vi bare støtte op om. Når der er nogen, der kan se potentiale, så skal vi være der og hjælpe til, så jeg kan kun bifalde, at der er så meget gang i den hernede, siger hun.

quote Jeg er helt vild med, at der er nogle ildsjæle, der kan se potentiale her i Rødvig og vil udvikle det her til noget fantastisk

Anette Mortensen (V), borgmester, Stevns Kommune

Stevns Kommune har indtil nu bidraget med økonomisk hjælp og tilladelse til en strandudvidelse - men det stopper ikke her.

- Hele vores tursimeudvikling boomer jo. Vi kan se, vi har en vækst i turisme, Stevns Klint og vores besøgscenter er undervejs, og alt det her skal gerne spille sammen. Så jo mere, vi kan hjælpe hinanden, og jo mere, vi kan få mere til at blive mere, det er kun fantastisk.

Gode muligheder for udvikling

Limelight Club har allerede nu tiltrukket både erfarne og nye surfere.

- Det er det at bevæge sig på vandet. For det første at bevæge kroppen, og så den fornemmelse af at være ude på vandet og ude i luften, siger Hanne Nilsson, der er medlem af Limelight Club.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Hanne surf
Foto: Rikke Stokholm i samarbejde med erhvervspraktikanter - TV2 ØST

Og flere er altså flyttet til Stevns,  blandt andet Matilde Hansen og hendes familie.

- For det første er det er oplagt sted for bølger, som der ikke er mange andre steder på Sjælland. For det andet synes vi også, der var meget plads til udvikling, hvor i mange andre byer er udviklingen ligesom sket, siger Matilde Hansen.

Selvom man altså ikke er i sydens sol, så kan Rødvig føles ret tæt på.

- Når man lige er her på den helt rigtige dag med den fede solnedgang og den lækre bølge, så er det næsten som at være på Bali.


Nyhedsoverblik