Naturfredningsforening: Stevns Klint skal klart fredes

6. januar skal byrådet i Stevns kommune stemme endeligt om, hvorvidt Stevns Klint skal fredes, og mens der blandt politikerne er splittet om spørgsmålet, er Danmarks Naturfredningsforening ikke i tvivl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Naturfredningsforeningen er det helt nødvendigt at frede den danske tråd til dinosaurernes udryddelse.

- Jeg har meget svært ved at forstille mig, at Stevns Klint ikke bliver fredet i denne omgang.

Det siger Birgitte Bang Ingrisch, der er erfaren fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening.

- Unescos udpegning sidste år af Stevns Klint til Verdensnaturarv understregede, at vi har med noget unikt at gøre, som det ikke er op til en enkelt kommune i et tilfældigt tidsrum i historien at skalte og valte med.

- Det er et sted som alle og ikke bare Danmark har en interesse i beskyttes med en fredning for fremtiden, siger hun.

Politisk strid

Spørgsmålet om fredning af Stevns Klint er lige nu til høring i Naturstyrelsen og skal til endelig afstemning i byrådet i Stevns den 6. januar. Ballade internt i Venstre om denne og andre sager har imidlertid på det seneste medført, at to af Venstres udvalgsformænd har henholdsvis forladt partiet og er blevet smidt ud, og borgmester Mogens Haugaard (V) har undervejs skiftet holdning fra at være for en fredning til nu at være imod.

- Jeg synes, at Stevns Klint er fantastisk. Men jeg synes ikke, at den skal fredes, siger han nu.

Fredningen har set med hans øjne udviklet sig fra kun at handle om selve klinten og en mangeårig trampe-sti til offentligheden til nu at dreje sig om en 25 meter bred bræmme. Et samlet areal på 119 hektar, som landmændene ikke må dyrke.

Han kalder det 'nærmest tyveri', når erstatningerne for jorden til landmændene bliver på 100.000 kroner per hektar for noget af landets bedste landbrugsjord, som ellers kan sælges for det dobbelte.

Oplagt fredningssag

Da balancen nu står helt lige i kommunalbestyrelsen, så bliver en nyudpeget Venstre-suppleant afgørende for afstemningen. Inge Milbrat vil ikke på nuværende tidspunkt afsløre, hvilken fløj hun hælder til.

Men uanset hvad kommunen beslutter sig for, så vil Danmarks Naturfredningsforening udnytte sin ret til selv at rejse en fredningssag.

- Vi gør det da helst sammen med kommunen. Men om nødvendigt gør vi det alene. I de mange år, jeg har arbejdet med fredning, har jeg sjældent set en mere oplagt fredningssag end denne, siger Birgitte Bang Ingrisch.

- Det er det eneste sted i verden, hvor man kan se det såkaldte fiskeler, som er det synlige bevis på dinosaurernes undergang på grund af et meteornedslag i Mexico for 65 millioner år siden.

- Derfor er det jo vores alle sammens arv, det her handler om, siger hun.

/ritzau/

FAKTA:

  • Ved Stevns Klint gemmer sig beviset på, hvordan dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden. Lokal uenighed betyder, at Stevns Klint trods status som Verdensnaturarv fortsat ikke er blevet fredet.
  • Når man bevæger sig ned af trapperne langs den 40 meter høje Stevns Klint, tager man samtidig ud på på en rejse 65 millioner år tilbage i historien.
  • Tilbage til dengang, hvor dinosaurerne pludselig uddøde. Jordlagene i Stevns Klint er nemlig vigtige brikker i efterforskningen af deres dødsårsag.
  • Hvert lag i klinten viser en tidsalder. Øverst passerer man det brune moræneler, som er klintens yngste jordlag på 13.000 år.
  • Et par trin længere nede kommer kalklagrene, som er mellem 60 og 65 år gamle. Og helt nede ved vandet er man over 65 millioner år tilbage, her hvor klintens kridtlag ligger.
  • Her i overgangen mellem kridt og kalk kan man se det tidspunkt, hvor dinosaurerne pludselig døde for 65 millioner år siden sammen med 75 procent af alle dyr på jorden.
  • Dette tidspunkt er lagret i Stevns Klint i form af fiskeler, som har vist sig at indeholde rester af vulkansk aske og et stof, som kun findes i verdensrummet og i jordens indre.
  • Det har ført til den teori, at dinosaurerne døde på grund af et stort vulkanudbrud, eller en kæmpemeteor, der ramte jorden for 65 millioner år siden.
  • Det er baggrunden for, at Stevns Klint sidste år kom på Unescos liste over verdensarv.

Kilder: Stevns Kommune, Unesco

/ritzau/


Nyhedsoverblik