Motivet til skovdrabet på Stevns er et mysterium

For fem måneder siden blev den 22-årige Anders Mark Hansen fundet død på Stevns i en skov. To mænd er tiltalte for drabet, men deres motiver endnu uvist.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Statsadvokaten er ifølge BT nu klar med sine anklager mod en 33-årig og en 27-årig, som er tiltalte for drabet af 22-årige mekaniker Anders Mark Hansen i Fællesskoven på Stevns.

Tæsket ihjel
Det var Anders Mark Hansens familie, som fandt ham i skoven den 3. marts, efter en motionsløber havde set en blå VW Polo parkeret i et afsides skovområde.

Ifølge anklageskriftet er Anders Mark Hansen blevet dræbt ved at blive sparket, slået og trampet på kroppen og i ansigtet. Derudover fremgår det også af anklagemyndighedernes anklager, at han er blevet kvalt med platicstrips eller lignende om halsen.

De to anklagede, der er varetægtsfængslede, har begge erkendt, at de var til stede på gerningsstedet, men viceinspektør Per Heide Sørensen fra Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til BT, at de ikke begge to har kunnet stå bag drabet.

Ifølge BT's oplysninger er de to tiltaltes forklaringer usammenhængende, og motivet bag drabet er stadig en gåde.


Nyhedsoverblik