Mand sigtet for at smadre bil ind i tidligere ven

En 40-årig mand fra Strøby er blevet varetægtsfængslet, efter han angiveligt påkørte en tidligere ven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kan vente et længere fængselsophold på en 40-årig mand fra Strøby, efter han i weekenden blev anholdt ovenpå en dramatisk dag i området.

Manden blev anholdt fredag aften, efter han angiveligt tidligere på dagen havde påkørt en bekendts bil flere gange ved vilje og havde udøvet vold mod den 41-årige mand.

quote Vi kan endnu ikke komme med mange detaljer om hændelsen, men han er blevet varetægtsfængslet indtil den 26. september

Camilla Broholm, Midt- og Vestsjællands Politi

- Vi kan endnu ikke komme med mange detaljer om hændelsen, men han er blevet varetægtsfængslet indtil den 26. september, siger Camilla Broholm fra Midt og Vestsjællands Politi.

Den 40-årige mand har ikke villet udtale sig til politiet, men nægter sig skyldig.

Tidligere venner

Den 40-årige mand er blevet sigtet for at have begået vold og have forvoldt fare for liv eller førlighed mod den 41-årige mand, da han påkørte ham.

De to kan ifølge politiet beskrives som have været venner gennem mange år. Politiet kan dog ikke komme med detaljer om de hændelser, der betyder, at de to næppe kan beskrives som venner mere.

Politiet beder dog offentligheden om hjælp i sagen. Den 40-årige mand kørte nemlig ikke i den samme bil,da han blev anholdty, som da han påkørte sin 41-årige tidligere ven.

Derfor efterlyser politiet nu en mørk varevogn, som muligvis er brugt til påkørslerne. Det er en Toyota Hilux varebil fra 2014 med registreringsnummeret AN95278.

Har du oplysninger om bilen, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.

Rettelse
Af en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at en politimand var blevet påkørt af den 40-årige, varetægtsfængslede mand. Politiet oplyser nu, at det ikke er tilfældet.

 


Nyhedsoverblik