Mand død efter badetur

En mand fra Litauen er død, efter at han og en kollega søndag var ude for at bade ved Stevns Klint. De sprang ud fra en bro, men kun kollegaen nåede i land.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En badetur endte fatalt, da en litausk mand og hans kollega søndag eftermiddag var taget ud for at bade i havet ved Stevns Klint. 

De to havde solbadet og ville i vandet og sprang ud fra en 10 meter høj bro til transport af kalk til skibe, men kun den 30-årige kollega kom i land.

Han blev derfor bekymret for sin ven og fik slået alarm.

150 meter fra kysten blev den livløse mand fundet. Han blev straks fløjet til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han blev erklæret død. 

Den omkomne er blevet identificeret myndighederne i Litauen er pt. i gang med at underrette de pårørende. Politiet skal nu i samarbejde med en embedslæge undersøge den afdøde i et forsøg på at finde dødsårsagen.


Nyhedsoverblik