Det oplyser Maria Sander Hansen, som er kommunikationsmedarbejder for Midt- og Vestsjællands Politi.
- Politi og brandvæsen er på stedet og er i gang med at bjærge hende, forklarer Maria Sander Hansen.
Det drejer sig om en 85-årig kvinde fra Faxe Ladeplads.
Kvindens pårørende er blevet underrettet.
Politi og redning er til stede omkring Højerup Gamle Kirke, hvor der er en trappe ned til klinten.
Det er også deromkring, kvinden er fundet, fortæller Maria Sander Hansen. Personen, der anmeldte fundet af kvinden, har anmeldt det som en faldulykke.
- Anmelderen mener at kunne se kvinden cirka 30 meter nede, fortæller Maria Sander Hansen.
Politiet har ingen mistanke om, at der skulle ligge en kriminel handling bag kvindens død.
Myndighederne arbejder stadig på stedet. Der er redning og indsatsleder på stedet.
Anmeldelsen kom klokken 10.04.
Stevns Klint er ved Højerup Gamle Kirke cirka 30 meter høj.