Køge træder ud af Østsjællands Beredskab: Hvad gør Stevns nu?

Køge Kommunes økonomiudvalg har tirsdag besluttet at forlade Østsjællands Beredskab. Og det skaber en helt ny situation for Stevns Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hårlev Brandstation i Stevns Kommune er nok den mest kendte brandstation her i regionen. For dens skæbne har længe været diskuteret, fordi der skal spares fem millioner kroner i Østsjællands Beredskab.

Den 1. marts var brandstationen endnu engang på dagsordenen i Stevns Kommune, hvor konklusionen blev, at man ville afvente at se, hvad Køge Kommune ville gøre.

Og nu har Køge Kommune besluttet sig. Ifølge DAGBLADET Køge har kommunens økonomiudvalg valgt at træde ud af samarbejdet i Østsjællands Beredskab.

- Det er en helt ny situation for Østsjællands Beredskab, så vi bliver selvfølgelig nødt til at drøfte i beredskabet, hvad vi så gør, når Køge har truffet den her beslutning, siger Anette Mortensen, der er borgmester i Stevns Kommune.

- Jeg går ud fra, at det endeligt skal besluttes i byrådet også, siger hun.

quote Så i og med at én part træder ud, så er der lige pludselig en helt anden økonomi og opgaver – det hele ser anderledes ud

Anette Mortensen, borgmester

Vil Stevns gå samme vej?

Hvad er det for en helt ny situation, der kommer nu?

- Det er klart, at Køge er en forudsætning for hele beredskabet, ligesom de andre kommuner i beredskabet er en forudsætning. Så i og med at én part træder ud, så er der lige pludselig en helt anden økonomi og opgaver – det hele ser anderledes ud, når en part vælger at trække sig. Så beredskabet har en helt ny situation, siger Anette Mortensen.

I sagde sidst, at I ville afvente, hvad Køge Kommune besluttede. Nu har de besluttet sig – kunne I gå samme vej?

- Det kan jeg ikke svare dig på. Jeg er blevet informeret kort om det i dag, og vi har ikke nået andet end at drøfte det på et møde. Så jeg kan ikke sige dig, hvor vi er henne. Det er kommunalbestyrelsen, der skal træffe den beslutning, siger Anette Mortensen.

- Nu skal vi tage kontakt til Østsjællands Beredskab og høre, hvad næste skridt er for dem. Så må vi jo kigge på forskellige muligheder. Men umiddelbart er vi jo med i Østsjællands Beredskab og så må vi jo se, hvad situation så er. 

haarlev_brandstation.jpg
Læs også
Brandstations skæbne vakler stadig: Stevns afventer, hvad Køge gør
haarlev_brandstation.jpg
Læs også
Brandstations skæbne vakler stadig: Stevns afventer, hvad Køge gør

Derfor skal de spare

Brandstationen i Hårlev er lukningstruet, fordi regeringen i 2015 besluttede sig for sammen med Dansk Folkeparti, Venstre og Kommunernes Landsforening at indgå en aftale om at effektivisere beredskabet.

Det betød blandt andet, at man året efter lagde de kommunale brandberedskaber sammen fra 87 til 24.

Men det betød til gengæld også, at man skulle spare 45 millioner kroner på landsplan for at effektivisere.


Nyhedsoverblik