Klintekongen og elverfolket skal på museum på Stevns

Et nyt museum på Stevns vil samle alle de mange folkesagn fra området på et museum. Det er lokale kræfter, der står bag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Historier og sagn, der er for gode til at gå tabt, skal nu samles på et nyt museum i Store Heddinge på Stevns.

Her er målet at samle de mange sagn og myter fra området på et museum med folklore som emne.

- Vi vil gerne lave et lille museum, et folkloremuseum, her i dette hus, siger Alexandra Olsen, som er formand for Stevns Folklore Forening, der står bag museumsprojektet.

Central placering afgørende for fortælling

I mandags fik Alexandra Olsen nøglerne til det hus i Adelgade, der fremover skal danne ramme om de mange myter, sagn og folkefortællinger.

Blot 50 meter fra museumsbygningen finder man udgangspunktet for et af byens historiske fortællinger - nemlig byens kirke, der er med i sagnet om klintekongen og hans hemmelige tunnel.

- Kirken er en af de megavigtige bygninger, for Klintekongen overvintrede herinde, og der skulle være gravet en hemmelig tunnel herfra og helt ud til Stevns Klint, fortæller Simon Normand Winkler, der er næstformand i foreningen.

Artiklen fortsætter under billedet

Sagnet fortæller, at Klintekongen overvintrede i kirken, og der skulle være gravet en hemmelig tunnel derfra og helt ud til Stevns Klint.
Sagnet fortæller, at Klintekongen overvintrede i kirken, og der skulle være gravet en hemmelig tunnel derfra og helt ud til Stevns Klint. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Myten om Klintekongen findes både på Stevns og på Møn i lokale udgaver, og den dækker over en overmenneskelig, underjordisk konge, der er i slægt med selveste Odin - i stil med den kendte trold i den norske fortælling om Bjergkonges hal, der faktisk også er med i nogle af fortællingerne om Klintekongen. 

Læs også
Endelig afgørelse: Nævn freder Stevns Klint
Læs også
Endelig afgørelse: Nævn freder Stevns Klint

Klintekongen kaldes også nogle steder for Ellekongen og skulle ifølge den lokale fortælling bo i tunneller i selve Stevns Klint.

- Det er vigtigt at engagere lokalbefolkningen i det her og give dem mulighed for at samle historie og fremvise dem på mange nye måder, siger Alexandra Olsen.

Artiklen fortsætter under billedet

Klintekongen skulle ifølge den lokale fortælling bo i tunneller her i Stevns Klint.
Klintekongen skulle ifølge den lokale fortælling bo i tunneller her i Stevns Klint. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Tilflyttere vil redde arven

Både Aleksandre Olsen og Simon Normand Winkler er tilflyttere til Store Heddinge. Derfor er det vigtigt for dem at inddrage lokale kræfter og give dem mulighed for at sætte sit præg på museet.

- Hvis man skal have stevnsborgerne i tale, så skal man spørge ind til Stevnsborgerne og sagnene, siger Simon Normand Winkler.

Derfor har folkene bag det kommende museum rakt ud til lokale borgere på Facebook for at få hjælp til de gode historier - og det har givet pote.

- Det er bare en dialog, der fortsætter, fortsætter og fortsætter. Museet er nærmest allerede indrettet med de fortællinger, som de er kommet med, siger Simon Normand Winkler.

Artiklen fortsætter under billedet

Folkloreforeningen har bedt lokale stevnsborgere om hjælp på Facebook.
Folkloreforeningen har bedt lokale stevnsborgere om hjælp på Facebook. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Foreningen er i øjeblikket ved at søge fondsmidler, og ambitionerne er høje - og håbet er at åbne museet i år.

- Vi håber at åbne udstillingen allerede til sommer, siger Alexandra Olsen.


Nyhedsoverblik