Jagt under vand i fem graders varme hitter

Trods høj sol er en tur i bølgerne ikke en udbredt aktivitet for påskeferien – bortset fra, hvis man spørger en stadig større gruppe af undervandsjægere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En gruppe sportsdykkere fra Haslev Sportsdykker Klub har kastet sig over en ny sportsgren, der ifølge medlemmerne er godt på vej til at blive populær. Det handler om undervandsjagt, der trods vandtemperaturer på bare fem grader hitter allerede fra det tidlige forår.

Hos Dansk Sportsdykker Forbund har man i de sidste fem år oplevet en stor stigning i interessen for undervandsjagt, fortæller Jesper Risløv, formand for Dansk Sportsdykker Forbund.

- Det at være undervandsjæger er, at du bevæger dig i et element, hvor vi mennesker ikke rigtigt hører til, da vi ikke kan trække vejret under vand, forklarer han og peger, at den lette tilgængelighed og frie bevægelighed er med til at gøre sporten interessant for mange.

Ifølge Jesper Risløv, formand for Dansk Sportsdykker Forbund, har undervandsjagt i de seneste fem år oplevet stor fremgang herhjemme.
Ifølge Jesper Risløv, formand for Dansk Sportsdykker Forbund, har undervandsjagt i de seneste fem år oplevet stor fremgang herhjemme. Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

Hvor fiskeri normalt foregår fra bredden eller en båd – så er jægeren her med under vandet i jagten på byttet.

Fiskestang og net er således også erstattet med en harpun, fortæller Poul Johansen, der er undervandsjæger og medlem af Haslev Sportsdykker Klub.

- Undervandsjagt er som at være lystfisker bortset fra, at det her foregår under vand. Det vil sige, i stedet for at man står på kysten med en stang, så jager man med en harpun eller et spyd.

Læs også
Peter med harpungeværet gjorde Sjællands Odde til paradis for havets storvildtjægere
Læs også
Peter med harpungeværet gjorde Sjællands Odde til paradis for havets storvildtjægere

Jagt på fiskens præmisser

Poul Johansen er selv fascineret af det rige dyreliv, man møder under havets overflade – men man skal have øjnene med sig:

- Man kan se alt fra havørreder til torsk, pighvar, slethvar, tunge og en masse fladfisk, og så er det på fiskens præmisser. Det at se en fisk, der ligger skjult, det kan være svært, siger Poul Johansen.

Poul Johansen, undervandsjæger og medlem af Haslev Sportsdykker Klub, fremhæver det særlige i at gå på jagt på fiskens præmisser.
Poul Johansen, undervandsjæger og medlem af Haslev Sportsdykker Klub, fremhæver det særlige i at gå på jagt på fiskens præmisser. Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

Han har senest også fået sin hustru og søn med til sportsdisciplinen under bølgerne:

Karina Härestrand er således en af Haslev Sportsdykker Klubs nyeste medlemmer.

quote Jeg kan godt lide det med at være under vand og se hele naturen – den nye verden, der ligger dernede

Karina Härestrand, undervandsjæger

Overvandt vandskræk 

For Karina Härestrand var undervandssporten ved første øjekast ikke noget, der tiltalte hende, men efter første tur under vandet fik hun smag for sporten.

- Jeg er sådan én, der er rigtig bange for lige så snart, jeg ikke kan se bunden – så bliver jeg lidt tøsebange – men jeg prøvede, om det var noget for mig, og så blev jeg totalt bidt af det, fortæller hun.

Således stod hun lørdag klar under påskesolens stråler iført en syv millimeter tryk dragt, handsker, sko og et par gode finner. Klar til at gå i vandet.

- Jeg kan godt lide det med at være under vand og se hele naturen – den nye verden, der ligger dernede – og når vi så ser en kæmpe pighvar, så banker det hele lidt hurtigere, forklarer Karina Härestrand, der også ofte tager på jagt sammen med sin søn.

Karina Härestrand er trods vandskræk blevet bidt af undervandsjagt.
Karina Härestrand er trods vandskræk blevet bidt af undervandsjagt. Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

Våbnet til at fange fisk er en harpun med en kraftig elastik, som skal lades under vandet, når byttet er i sigte.

På den vis fik de en fladfisk på "krogen" ved Sjællands Odde i efteråret – men på gårsdagens tur ved Rødvig i Stevns blev det dog ikke til fangst.

- Men det er også fint. Turen i sig selv er bare dejlig, vejret er perfekt og vandet er virkelig klart, siger Karina Härestrand.


Nyhedsoverblik