Indbrudsbølge hærger på Stevns - gerningsmænd fanget på overvågning

Politiet betegner det høje antal af indbrud i biler som usædvanligt og opfordrer beboerne til at være ekstra varsomme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Morgenturen med hunden rundt i kvarteret torsdag begyndte langt fra, som den plejer for lastvognsmekaniker Mikkel Rasmussen fra Strøby på Stevns.

- Jeg kommer ud ad døren og ser, at døren på den der bil står på klem, siger han og peger på familiens ene bil.

quote Det er ubehageligt

Lone Biltoft Christiansen, Strøby

Kort efter opdagede han, at begge handskerum i familiens anden bil stod åbne.

- Det var mærkeligt. Men så tænkte jeg, at det måske var min kone, der var ude og lede efter noget om aftenen. Alligevel valgte jeg at kigge på overvågningen, for det virkede mærkeligt, fortæller Mikkel Rasmussen.

På overvågningsbilleder fra videokameraet på familiens hus kunne han se, at det ikke var hustruen, som gennemrodede bilens handskerum. 

Mikkel Rasmussen.
Mikkel Rasmussen. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Overvågningskameraet fangede i stedet en gerningsmand bryde ind i familiens biler på den lukkede villavej, mens en anden person holdt vagt.

Begge familiens biler stod ulåste på vejen og blev ifølge Mikkel Rasmussen ikke tømt for værdier. Dem havde han allerede fjernet. 

Men selvom familien ikke fik stjålet noget, er de påvirket af indbruddene.

Begge familien Rasmussens biler her blev gennemrodet af indbrudstyve, som dog ikke stjal noget fra bilerne, fordi familien selv havde fjernet diverse værdier.
Begge familien Rasmussens biler her blev gennemrodet af indbrudstyve, som dog ikke stjal noget fra bilerne, fordi familien selv havde fjernet diverse værdier. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

- Min kone synes, det var lidt ubehageligt. Jeg bliver mere irriteret over, at der er nogen, der har været inde, siger Mikkel Rasmussen og tilføjer, at han nu vil forsøge at holde andre indbrudstyve væk fra området:

- Vi sørger for at få noget mere lys op, der tænder på sensor, og så har jeg talt med naboen, om de også ville sætte noget overvågning op, så der er overvåget fra begge sider.

Har modtaget 24 anmeldelser

Familien Rasmussen er langt fra de eneste, som har været udsat for indbrud i bilen. 

Siden natten til torsdag har Midt- og Vestsjællands Politi modtaget hele 24 anmeldelser om indbrud. Her er der blandt andet stjålet mobiltelefoner, iPads, solbriller, kontanter, GPS'er og tøj.

Lone Biltoft Christiansen fra Strøby har også haft indbrud i sin bil, og oplevelsen sidder stadig i hende.

Her er indbruddene sket

  • Ærtevej, Strøby
  • Strøby Bygade, Strøby (otte anmeldelser)
  • Strandvejen, Strøby
  • Bekkasinvej, Strøby (to anmeldelser)
  • Æblevej, Strøby
  • Svanevej, Strøby
  • Svalemosevej, Strøby (fem anmeldelser)
  • Mågevej, Strøby (to anmeldelser)
  • Uglemosevej, Strøby
  • Kystvejen, Strøby
  • Nøddestien, Strøby

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi. 

- Jeg stod op torsdag morgen, kom ud i bilen og skulle køre på arbejde og så ligger alt fra handskerummet på forsædet. Så tænker jeg, det var dog mærkeligt, siger hun og tilføjer:

- Det er ubehageligt, fordi man tænker, er det nogen, der kommer tilbage. Fordi de havde ikke stjålet noget.

Lone Biltoft Christiansen.
Lone Biltoft Christiansen. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Politiet søger videoovervågning 

Det høje antal indbrud vækker også opsigt hos politiet.

- Det er ret usædvanligt med de 24 anmeldte indbrud i Strøby-området. Det er et lille lokalgeografisk område. Det er rigtig mange indbrud begået hen over en nat mellem onsdag og torsdag.

- Det er sjældent set i vores politikreds, siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også
Sådan kan du undgå tyveri fra bilen
Læs også
Sådan kan du undgå tyveri fra bilen

Politiet arbejder med tesen om, at det er de samme personer, som står bag de mange indbrud.

- Det karakteristiske ved alle indbruddene er, at enten har man knust en rude for at komme ind eller brudt bilen op. Desværre har der også været nogle biler, der har været ulåste. Den måde, man har skaffet sig adgang til bilerne på, har været den samme i området, siger han.

Hvis folk i Strøby har oplysninger eller ligger inde med videoovervågning i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. 


Nyhedsoverblik