Hunden Molly overlever fald fra Stevns Klint

En hund overlevede et dramatisk fald fra Stevns Klint ved Stevnsfortet. Hunden Molly er faldet omkring 20 meter lodret ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En hund og en hundeejer fra Roskilde må prise sig lykkelige efter en dramatisk oplevelse på Stevns Klint lørdag eftermiddag. De var gæster på Koldkrigsmuseum Stevnsfort, da labradoren pludselig forsvandt ud over Klinten. På det sted, hvor den faldt ned, er der 20 meter ned til en stenstrand.

Det skriver Dagbladet Køge.

Faldt ned i en bunke tang

Stevns Brandvæsen blev hurtigt tilkaldt, og de dukkede op ved halv fire tiden.

- Jeg kører til stedet og møder ejeren og en ansat ved museet, forklarer indsatsleder Klaus Stevns Madsen fra det lokale beredskab.
Han og hundeejeren fik sig derefter en gratis tur ned i undergrunden i Stevnsforts kilometerlange gange, hvor de fandt udgangen til stranden, så de kunne lede efter hunden. Efter nogen søgen hørte de pludselig hunden. Den var i live.

- Hunden havde det faktisk rimeligt godt, da den åbenbart var faldet ned i noget tang, der lå på stranden, fortæller Klaus Stevns Madsen til Dagbladet Køge.

Slap heldigt

Da hunden kom med op på klinten igen fik den sig lidt vand.

- Umiddelbart så det kun ud til at den have fået sig nogle overfladiske hudafskrabninger på grund af faldet, siger indsatslederen.

Ejeren kontaktede dog sin dyrlæge, så hunden kunne blive ordentligt undersøgt, når den kom hjem.

Ejer lettet

TV2 ØST har i dag talt med Mollys ejer Michele Langergaard. Hun er lettet over, at Molly overlevede styrtet.

Se billeder af Molly fra i dag og hør Michele Langergaard fortælle om episoden her:

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere