Hiver EU ind i debat om ni kunstige øer: - Det er fuldstændig vanvittigt

En plan om at anlægge ni industriøer i Køge Bugt møder massiv kritik. Nu vil sjællandsk EU-politiker forelægge sagen for EU-kommissionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En plan om at anlægge ni industriøer i Køge Bugt møder massiv kritik. Både Danmarks Naturfredningsforening, en række kommuner og også Region Sjælland har på det seneste anfægtet planerne. Og nu bliver projektet også sat på dagsordenen i EU.

Det sker, fordi den sjællandske EU-politiker, Marianne Vind (S), har sendt et haste-spørgsmål til EU-kommissionen, hvor hun beder kommissionen forholde sig til, om projektet har sin berettigelse.

Det skriver EU-politikeren, der sidder i Europa-Parlamentets transportudvalg, i en pressemeddelelse.

quote Det vil øge både støj, trafik og forurening i området. Så jeg har meget svært ved at se gevinsten for nogen i det her

Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet

- Det her er fuldstændig vanvittigt. Hvorfor vil man bruge så ufatteligt mange af samfundets penge på at bygge industrigrunde op, når man har masser af jord på den anden side af det bebyggede område ude i Region Sjælland? Det giver jo ingen mening, siger Marianne Vind til TV2 ØST.

Marianne Vind trækker EU ind i debatten, fordi hun mener, at planerne om at bygge ni kunstige industriøer i Køge Bugt strider imod EU’s politik om regional udvikling.

- EU’s planer for regional udvikling handler om, at man ønsker at skabe øget balance. Man har fokus på, at det skal være mere bæredygtigt, og hvis man kan undgå tung trafik, støjforurening og luftforurening, så skal man gøre det, forklarer hun.

Vælger man at gennemføre opførelsen af de kunstige øer vil det ifølge Marianne Vind skabe en enorm mængde øget trafik – både i selve byggefasen, men også når øerne står færdige.

"Projekt Holmene" er ni kunstige øer på i alt 260 hektar med erhvervsområder og 70 hektar med naturarealer beliggende i Køge Bugt. Ifølge Marianne Vind (S), der er valgt på Sjælland til Europa-Parlamentet, vil byggeriet være i strid med EU’s politik om regional udvikling.
"Projekt Holmene" er ni kunstige øer på i alt 260 hektar med erhvervsområder og 70 hektar med naturarealer beliggende i Køge Bugt. Ifølge Marianne Vind (S), der er valgt på Sjælland til Europa-Parlamentet, vil byggeriet være i strid med EU’s politik om regional udvikling. Foto: Urban Power

For det første vil der være en konstant trafik af varer, der skal fragtes frem og tilbage. Dertil kommer alle de mennesker, der får arbejde på øerne, som skal pendle til og fra arbejde, påpeger hun.

- Det betyder, at vi kommer til at få endnu flere biler på Køge Bugt Motorvejen. Man kunne jo i stedet vælge at lægge det på Sjælland, hvor man kan komme til fra alle sider af. Så når man kigger på det her projekt, er det altså svært at se, at man overholder de planer, der er for EU på det her område, siger hun.

Peger på Region Sjælland

Det er Hvidovre Kommune, der står bag "Projekt Holmene", der er ni kunstige øer på i alt 260 hektar med erhvervsområder og 70 hektar med naturarealer beliggende i Køge Bugt.

Projektet har den seneste tid mødt kritik fra flere kanter, hvor kommunerne langs Køge Bugt, fra Stevns til Brøndby, KKR Sjælland samt Region Sjælland er gået sammen i en fælles front for at tydeliggøre de negative konsekvenser ved projektet.

Læs også
Fælles front mod kunstige øer i Køge Bugt
Læs også
Fælles front mod kunstige øer i Køge Bugt

Også Danmarks Naturfredningsforening har meldt sig under protestfanerne, fordi foreningen forudser, at byggeriet får store konsekvenser for natur og miljø i området.

Disse bekymringer deler Marianne Vind:

- Det vil øge både støj, trafik og forurening i området. Så jeg har meget svært ved at se gevinsten for nogen i det her. Region Sjælland har brug for det, og de har plads til det. Så det er altså fjollet, at man vil bruge penge på at lave en byggegrund.

Marianne Vind håber, at spørgsmålet i EU-kommissionen vil skabe en øget bevågenhed omkring "Projekt Holmene", og at det i bedste fald kan være med til, at projektet i sidste ende bliver stoppet.

Læs også
Minister forventer stop for slam i Køge Bugt – glæde kan spores helt til Stevns
Læs også
Minister forventer stop for slam i Køge Bugt – glæde kan spores helt til Stevns

- Hvis EU-kommissionen ikke allerede har opdaget, at det her er på tegnebrættet, så kommer de i hvert fald til at holde øje med det nu, siger hun.

Aftalen om ”Projekt Holmene” blev indgået i 2019 mellem Hvidovre Kommune og den daværende VLAK-regering. Her blev det som en del af Hovedstadsudspillet 2030 besluttet, at man skulle påbegynde et arbejde med at etablere ni kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme. 


Nyhedsoverblik