De var nogle af de allerstørste jægere i havet, men der er aldrig fundet spor efter dem i Danmark.
Sådan kan historien om den store havøgle prognathodon skrives helt kort - men det passer ikke længere. To tandfund gjort uafhængigt af hinanden ved Stevns og Møns Klinter viser sig nu at tilhøre øglen.
Prognathodon levede i fortiden i store dele af havet - og altså også i Danmark, skriver Østsjællands Museum i en pressemeddelelse.
Det forhistoriske kæmperovdyr er tidligere blevet fundet i blandt andet New Zealand, Mellemøsten, Nordamerika og i Europa - blandt andet i Holland.
Prognathodon dominerede for 66 millioner år siden havet, ligesom dinosaurerne gjorde det på land. De kendes som mosasaure - en slægt, som også prognathodon tilhører.
Prognathodon er kendt for sit meget store hoved og ikke mindst de store tænder. Den var i havet noget i retning af det, som en tyrannosaurus rex samtidig var på land - et toprovdyr på linje med nytidens spækhuggere i havet og løverne på savannen. Den uddøde samtidig med, at dinosaurerne uddøde på land.
- Det er et utrolig spændende fund. Vi vidste godt, at de burde være her - men vi havde aldrig fundet rester af dem før. Derfor er det her et vigtigt fund, siger Jesper Milàn, museumsinspektør på Geomuseum Faxe, der er en del af Østsjællands Museum.
En af de sidste
Tænderne er meget præcist blevet dateret ud fra den kridt, som de er fundet i.
- Vi kan komme det meget præcist ved hjælp af denne datering. Derfor kan vi også sige, at den lille af de to tænder kommer fra en prognathodon, der har levet i de sidste 50.000 år af kridttiden. Det betyder, at det var en af de sidste mosasaure, som vi har fundet rester af, siger Jesper Milàn.
Prognathodon kunne blive mindst 15 meter lang - men tænderne fundet ved Stevns og Møn kommer fra mindre eksemplarer, der nok kun har været henholdsvis omkring 7,5 meter og 4 meter lange. Den store svarer til længden på en typisk dansk minibus, mens den lille har længde som en stationcar.
Det, som er fundet, er selve tændernes tandkrone - altså den del af tanden, som er dækket af emalje, og som var synlig i prognathodons mund.
- Tænderne er så at sige knækket inde i munden og er så faldet ud. Den ene tandstump er omkring 1,5 centimeter lang, mens den anden er omkring 3 centimeter lang. Og de er rigtig velbevarede. Emaljen er stadig rigtig flot, siger han.
Der er tidligere fundet rester af tre andre typer mosasaure i Danmark, alle fra mindre arter end prognathodon. En tand fundet i Jylland viser dog, at der også levede mosasaure i kæmpestørrelse i vores farvande.
I kridttiden var hovedparten af Danmark dækket af vand, mens kun en del af Bornholm var landjord.
Fundet i internationalt samarbejde
Det er et samarbejde mellem en dansk og hollandsk forsker, der har identificeret tændernes ejermand. De er fundet af amatørgeologer langs de to klinter i skrivekridtet. En af tænderne blev allerede fundet i 2004, men blev dengang ikke klassificeret som en prognathodon-tand.
Professor Anne Schulp fra Utrecht University i Holland er en af de tre forskere bag studiet. Hun har i mange år arbejdet med mosasauren prognathodon og er meget begejstret for fundene i Danmark.
- Vi kender denne type mosasaur fra mange steder rundt om i verden. Mosasaur-fossiler er utroligt sjældne i Danmark sammenlignet med andre steder i verden, hvilket gør dette fund så meget vigtigere. Endelig kan vi med sikkerhed sige, at denne store massive mosasaur nu også fandtes i Danmark i fortiden. Det hjælper os virkelig med at fylde et blankt punkt i vores forståelse af livet i kridttidens hav, siger hun.
Jesper Milàn har også medvirket i studiet, og han mener, at fundet er med til at fylde ukendte huller i vores viden om fortidens økosystemer.
- Det er kun tre år siden, vi kunne annoncere fundet af en tredje type mosasaur i Danmark. Nu har vi altså dokumenteret en fjerde type og endda en type, der var et stort kraftigt rovdyr. Det giver virkelig et godt billede af at kridttidens hav var et farligt sted at opholde sig, med mange store rovdyr der levede samtidig i havet, siger han.