Tirsdag blev fredningen af Stevns Klint erklæret ugyldig af Retten i Roskilde.
Det betyder, at lodsejere langs klinten igen råder over den 25 meter brede bræmme, som blev anlagt hele vejen langs den 20 kilometer lange fredning fra Bøgeskoven på Nordstevns og til Rødvig på Sydstevns.
Lodsejerne har med andre ord fået jord tilbage. De kan dermed også straks begynde at dyrke jorden, som ifølge Frank Elmer er noget af Danmarks dyreste landbrugsjord.
Og dagen efter rettens afgørelse er i hvert fald én af lodsejerne gået i gang.
Formanden for "Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti" Frank Elmer har ikke et overblik over lodsejernes planer med jorden, men han oplyser, at en af landmændene i området allerede har udnyttet den genvundne bræmme.
- Der er en landmand, der er i gang med at så et par striber majs for vildtplejen, fortæller han.
Ikke for at provokere
Efter rettens afgørelse er lodsejerne i deres gode ret til at anvende jorden, som de ønsker.
Det kan ifølge Frank Elmer måske virke provokerende, at landmændene straks går i gang med at dyrke jorden, men han mener ikke, at man skal betragte det som en provokation.
- Det er ikke hensigten. Det er "fair and square". Vi har ikke nogen grund til at hovere, siger han.
Formanden understreger, at lodsejerne har et ønske om, at det ikke skal påvirke den offentlige adgang til klinten.
- Vi har en klar holdning til, at det skal ske på en pæn og ordentlig måde, og at det ikke skal have nogen indflydelse på trampestien, der ligger mellem markerne og klintekanten, siger Frank Elmer.
Fredningen af Stevns Klint
Første gang spørgsmålet om fredningen af Stevns Klint blev taget op, var tilbage i 2004. Siden har Danmarks Naturfredningsforening, lodsejerne og kommunalpolitikerne været uenige i sagen.
I 2014 blev Stevns Klint erklæret Verdensarv af UNESCO.
I januar 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at påbegynde arbejdet for en fredning af klinten. Senere splittede beslutningen kommunalbestyrelsen og særligt borgmesterpartiet Venstre. Den daværende borgmester, Mogens Haugaard, var længe fortaler for en fredning, men i marts 2015 trak han sin opbakning til planerne, og senere forlod han partiet Venstre. Han oprettede efterfølgende sit eget parti, Nyt Stevns.
Da kommunalbestyrelsen i september 2015 så skulle stemme om, om man ville have fredet Stevns Klint, blev det kun til et snævert flertal for en fredning. 8 ud af 19 bestyrelsesmedlemmer stemte nemlig imod en fredning.
I februar 2021 - efter fem års arbejde – kunne Stevns Klint officielt kategoriseres som fredet. Samtidig blev der betalt 5,5 millioner kroner til 42 berørte lodsejere. Langt størstedelen af erstatningen betalte staten, mens Stevns Kommune skal betale 550.000 kroner.
Fredningen omfattede en cirka 20 kilometer lang strækning, der løber langs Trampestien fra Bøgeskoven til Rødvig, og en 25 meter dyrkningsfri bræmme, som går fra kysten og ind i landet.
I september 2021 stævnede 55 lodsejere Miljø- og Fødevareklagenævnet i en civil retssag ved Retten i Roskilde. Det skete efter, at Procesbevillingsnævnet gav lodsejere fri proces til at søge fredning af Stevns Klint omgjort.
23. maj 2023 blev fredningen af Stevns Klint kendt ugyldig i en dom fra Retten i Roskilde.
Vil samarbejde med kommunen
Fredningen langs klinten skulle beskytte den særlige naturtype kaldet "næringsfattigt kalkoverdrev". Men det har ikke været dokumenteret, at fredningen var nødvendig, mente Retten i Roskilde.
- Retten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der understøtter nødvendigheden af fredningen for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev, lyder det i dommen.
Dommen kan ankes, men Frank Elmer og de øvrige lodsejere er ganske fortrøstningsfulde.
Nu håber de, at der kan etableres et samarbejde med kommunen
- Vi skal videre. Vi skal have lavet et samarbejde med kommunen om at få det mest positive ud af verdensarven, siger Frank Elmer.