Fortidsminder er tæt på at forsvinde - nu får de millioner i støtte

Slots- og Kulturstyrelsen bruger næsten tre millioner kroner på udgravninger af truede historiske fund. I vores område får to projekter penge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi går faktisk på marken lige nu. Og der er mange fund her.

Sådan lyder det fra Jens Ulriksen, der er leder af Center for Vikingetidsstudier på Sydøstsjællands Museum.

I jorden under hans fødder ligger resterne af en jernalderboplads, hvor folk boede og levede for mere end 1.100 siden.

Lørdag formiddag bliver marken gennemsøgt af omkring 20 detektorfolk fra nær og fjern, der finder spor af det hverdagsliv, der fandt sted i området i en meget fjern fortid.

Læs også
Forvekslet med slikpapir: Finder stor møntskat på Stevns
Læs også
Forvekslet med slikpapir: Finder stor møntskat på Stevns

- Vi har gjort mange fund, blandt andet fra 500-600-årene og fra 900-tallet. Det er fine fund, selvom det ikke er fra den allerfineste kategori, siger Jens Ulriksen.

Nabo spillede kæmpe rolle i 400 år

Arkæologerne har kendt til bosættelsen nær Strøby på Stevns i 15-20 år - men nu frygter de, at den er truet. Derfor har Slots- og Kulturstyrelsen nu ydet et tilskud for at få den udgravet.

Alt i alt er der på landsplan uddelt 2,9 millioner kroner til at undersøge, udgrave og registrere fortidsminder, der er truet af ødelæggelse på grund af dyrkning eller erosion. To af disse områder ligger i vores landsdel - nemlig marken på Stevns og en jættestue fra bondestenalderen.

Omkring 20 detektorfolk hjalp museet med undersøgelsen lørdag. Den skal bruges til at forberede udgravningen i sensommeren.
Omkring 20 detektorfolk hjalp museet med undersøgelsen lørdag. Den skal bruges til at forberede udgravningen i sensommeren. Foto: Jens Ulriksen - Museum Sydøstdanmark

Jernalderbosættelsen på Stevns er især interessant på grund af sin placering som nabo til en af tidens helt store stormandsgårde. Det var en stormandsgård, som i mere end 400 år har været totalt dominerende i lokalområdet.

Læs også
Fire af årets 10 største fund er her fra regionen
Læs også
Fire af årets 10 største fund er her fra regionen

- Vi håber, at vi kan finde spor, der kan sige noget om relationen til den stormand, der har boet der. Har det her været en slags satellitplads, som måske har forsynet stormandens husholdning med ekstra mad, eller har det været en mere selvstændig landsby. Og kan man se forskelle ved bopladsen her i forhold til andre bopladser, spørger Jens Ulriksen.

Stor boplads

Der er kun lidt mere end en halv kilometer til stormandsgården, der også har været større end bosættelsen under marken. Bosættelsen har dog stadig været stor i sig selv. Ved en udgravning i 2016 forsøgte man med to udgravningsfelter, 12 søgegrøfter og gennemsøgning af pløjejorden at fastslå udbredelsen på bopladsen. 

Her blev der fundet rester af ni treskibede bygninger, og man fandt mere end 700 stolpehuller. Allerede dengang fastslog man, at der var tale om en større bebyggelse fra den sidste del af jernalderen.

Læs også
Arkæologer gør helt specielt fund - stadig knivskarpt efter 4000 år i jorden
Læs også
Arkæologer gør helt specielt fund - stadig knivskarpt efter 4000 år i jorden

- Undersøgelsen i 2023 kommer til at bygge videre på den viden, som vi fik ved undersøgelsen i 2016. Lige nu er missionen at redde stumperne og få den sidste viden ud af stedet, før det hele forsvinder som følge af pløjning, siger lederen.

På stedet er der tidligere blevet fundet flere smykker, vedhæng og mønter fra den sidste del af jernalderen eller vikingetiden.

- Vi håber, at vi kan se, hvordan samfundet fungerede dengang. Forholdet mellem bosættelsen og stormandsgården er rigtig spændende, fordi det måske kan være med til at sige noget om magtforholdene dengang, siger han.

Planen er, at udgravningen på stedet kan indledes, når marken er blevet høstet i sensommeren.

Allerede årets fund

Også Vestsjællands Museum har fået midler fra puljen. De er blevet givet til udgravningen af en ellers sløjfet jættestue nær Skælskør.

En jættestue var en slags fælles gravkammer for borgerne i området i bondestenalderen - og jættestuen ved Skælskør har vist sig at give arkæologerne helt ny viden om, hvordan de blev bygget.

Udgravningen her fik også støtte i 2022, hvor udgravningen blev indledt. Fundet her var så vigtigt, at det ved årsskiftet blev fremhævet som et af de allervigtigste fund i Danmark fra sidste år. Med midlerne fra Slots- og Kulturstyrelsen kan disse undersøgelser fortsætte i 2023.


Nyhedsoverblik