Folk hørte ikke sirenen (VIDEO)

Naboerne til branden i Hårlev er i dag utrygge over, at de ikke kunne høre sirenen, så politiet vurderer nu, om de skulle have advaret på en anden måde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

[video:flv:081117_brandsirene.flv]
Hanne Jacobsen bor ca. 200 meter fra den brændende plastikfabrik, men hun hørte ikke varslingen, som forbød folk at gå ud.

- Det er da meget utrygt, for jeg kunne da være taget op til bageren og så vil man da tænke på, hvad det er for noge giftstoffer, man har fået ind i sig, siger Hanne Jacobsen.

Både hun og flere naboer nåede udenfor før de opdagede, at det var farligt.

- Jeg synes, det er grotesk. Vi bor 300 meter derfra. Vinden kunne lige så godt have båret den her vej, siger Robin Petersen.

Sirenen lød flere gang om natten og i løbet af formiddagen.  

- Når folk i området ikke har hørt sirenen, fungerer den så? Ja, den fungerer, som konceptet, der er omkring varsling, med at vi varsler 80% af befolkningen, siger Henrik Andersen, Kolonnechef i Beredskabsstyrelsen.

Naboerne på Ageren bor ca. 200 meter fra den brændende fabrik og 600 meter fra sirenen, men kunne måske ikke høre alarmen pga. blæsten.

- Når naboerne ikke har hørt sirenen, har i så gjort jeres arbejde forsvarligt? Det er det, man prøver på, når man varsler med sirenerne, så håber man, at alle har hørt det, men man kan jo ikke være 100% sikker, siger Carsten Andersen, Kommunikationschef, Midt- og Vestsjællands Politi.

Det er politiets opgave at være sikker på, at folk hører varslingerne, derfor er naboerne ikke tilfredse med indsatsen.

- Jeg synes godt, at man kunne have advaret, når det er så grelt, som man hører, så burde man også være kørt rundt og advaret, siger Robin Petersen. 

- Det synes jeg godt, man kunne have gjort, for der stod på nettet, at vores veje var hårdest ramt. Så jeg synes godt lige, de kunne have kørt ned og sikret sig, siger Hanne Jacobsen. 

Men det mener politiet ikke er realistisk.

- Rent fysisk er det ikke muligt. I den situation har politiet og beredskabsstyrelsen rigeligt travlt med at bekæmpe branden og afspærre, så vi har ikke mandskab og mulighed for det, siger Carsten Andersen.

Politiet vil dog undersøge, om det nu er muligt at gøre varslingssystemet bedre i Hårlev.


Nyhedsoverblik