Fodboldfinale spilles på sjællandsk græs

Når Europas to bedste fodboldhold, Real Madrid og Juventus, tørner sammen i Champions League-finalen i Wales bliver det på sjællandsk græs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når stjerner som Ronaldo og Bale lørdag aften løber på banen til finalen i Champions League, så bliver det på sjællandsk græs.

Hovedparten af græsset i banen på Wales er nemlig blevet fremavlet på Stevns.

Det oplyser DLF i en pressemeddelelse.

Hovedparten af græsset består af sorterne Monroe og Columbine, og er udviklet på DLFs forsknings- og udviklingsafdeling i Store Heddinge.

De to græssorter regnes blandt de mest robuste græsarter i verden, og er skabt til at kunne klare både skygge og sol – og samtidig se godt ud og kunne klippes skarpt.