Falsk bankmand stjal 15.000 kroner fra 88-årig kvinde

Endnu engang er et ældre menneske blevet snydt af en person, der udgiver sig for at være bankmand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En mand havde torsdag held til at stjæle 15.000 kroner fra en 88-årig kvinde ved at udgive sig for at være ansat i en bank.

Ved 12-tiden ringede manden til hende og fortalte, at han var fra hendes bank, og at der uberettiget var hævet 15.000 kroner på hendes konto. Derfor ville han komme forbi hendes bopæl og hente hendes betalingskort, som nu skulle udskiftes. 

Manden pointerede i telefonen overfor den 88-årige, at hun ikke skulle ringe til nogen den næste halve time, fordi 'banken' skulle kunne komme i kontakt med hende. 

På den måde kunne han i ro og mag dukke op på kvindens bopæl og hente hendes kort.

Efterfølgende kunne den 88-årige se, at der blev hævet 15.000 kroner på hendes konto efter besøget.

Flere ældre snydt

Det er ikke første gang, at ældre mennesker bliver franarret penge med den metode. 17. januar blev en kvinde fra Præstø ringet op af en person, som udgav sig for at ringe fra Digitaliseringsstyrelsen. 

Han forklarede, at der i forbindelse med ændringen fra NemID til MitID var gået noget galt, og han stillede hende derfor om til kvindens pengeinstitut, der vejledte hende om, at en medarbejder ville komme forbi og hente kvindens dankort.

Der blev efterfølgende hævet et større beløb på hendes konto. 

To dage senere blev en ældre kvinde i Stege ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra banken.

De talte sammen, og medarbejderen havde ifølge politiet held med at få overbevist kvinden om, at der var noget galt med hendes dankort, som derfor skulle ombyttes.

Efterfølgende blev også hendes dankort misbrugt, og der blev stjålet et større pengebeløb fra det.

I december blev en 87-årig kvinde fra Stevns franarret 9.500 kroner på samme måde. 

Hjælp de ældre familiemedlemmer

Politiet opfordrer pårørende til ældre familiemedlemmer til at tage en snak med dem om, hvad man kan og skal gøre, såfremt nogen uopfordret henvender sig med en historie, som man bør være særdeles skeptisk over for.

Ingen offentlige myndigheder – hverken Digitaliseringsstyrelsen, den kommunale borgerservice eller politiet – ringer og beder om oplysninger om NemId, dankort eller pinkoder.

Ligesom banker heller ikke sender hjælpsomme medarbejdere ud for at hente defekte betalingskort.