Erik Højer Christensen blev dræbt for 27 år siden – nu er en mistænkt anholdt i sagen

Erik Højer Christensen fra Stevns blev dræbt i Portugal i 1993. Nu er hans kammerat anholdt i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rasmus Kirkegaard Kristiansen har igennem det meste at sit liv været eftersøgt i en sag om et brutalt drab.

Nu er han blevet anholdt i Brasilien. Det skriver BT.

Rasmus Kirkegaard Kristiansen er anholdt for det såkaldte savmord på Erik Højer Christensen fra Stevns. Men han nægter sig skyldig.

quote Jeg vil gerne gøre rent bord. Det er noget, jeg har tænkt på igennem flere år

Rasmus Kirkegaard Kristiansen, anholdt i sagen.

Han har efter eget udsagn gennem flere år arbejdet på at komme til sit gamle hjemland for at forklare sig.

- Jeg vil gerne gøre rent bord. Det er noget, jeg har tænkt på igennem flere år, siger den drabsmistænkte dansker til TV 2, som har fulgt ham i forbindelse med en ny dokumentar, det bliver sendt til foråret.

En af forhindringerne har ifølge Rasmus Kirkegaard Kristiansen været en frygt for at blive retsforfulgt i Portugal, hvor drabet på Erik Højer Christensen ifølge efterforskningen blev begået.

Ville tjene hurtige penge

Siden 1993 har Rasmus Kirkegaard Kristiansen været sat i forbindelse med drabet på 37-årige Erik Højer Christensen.

Erik Højer Christensens underkrop blev fundet i en kløft i Portugal, hvor han var rejst til sammen med den dengang 26-årige Rasmus Kirkegaard Kristiansen.

De to mødte hinanden, fordi de begge ønskede at gøre en god forretning.

Da maskiningeniør Erik Højer Christensen var 35 år, solgte han sin maskinfabrik i Vråby på Stevns. Herefter tog han sine millioner med sig til England, hvor han bosatte sig.

Et ønske om at få sine penge til at avle fik Erik Højer Christensen til at kontakte udenlandsdanskeren Rasmus Kirkegaard Kristiansen, der i løbet af 1980’erne havde skrevet flere bøger om at tjene hurtige penge.

Emilie Meng
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag
Emilie Meng
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag

De to mænd mødtes og lavede forretninger og rejste sammen. De tog også sammen til Portugal på den rejse, der skulle blive Erik Højer Christensens sidste.

Ifølge B.T, ville maskiningeniøren fra Stevns købe brugte luksusbiler i Tyskland og sælge dem i Sydeuropa. Og sammen med Rasmus Kirkegaard Kristiansen kørte han til det nordlige Portugal.

Men da de ankom til Portugal, blev Erik Højer Christensen dræbt og parteret.

Hans underkrop blev to uger senere fundet i et skovområde ved Amarante øst for havnebyen Porto.

Resten af liget er aldrig fundet.

Sendte videobånd til TV-station

Året efter drabet modtog Danmarks Radio et videobånd og et brev. Det skete samtidig med, at der blev bragt en række reportager om drabet på Erik Højer Christensen.

Båndet viste den drabssigtede Rasmus Kirkegaard Kristiansen i tilsyneladende luksuriøse omgivelser, hvor han bedyrede sin uskyld i drabet.

Videobåndet blev udleveret til Københavns Politi.

Allerede kort tid efter drabet havde dansk politi en teori om, at Rasmus Kierkegaard Kristiansen var gået under jorden i Sydamerika.

DR beskrev sagen i 1994. Se hele dokumentaren her:


Nyhedsoverblik