Efter styrt i rendegraver: Arbejdstilsynet skal vurdere, om det er en straffesag

En 54-årig mand styrtede tirsdag med en rendegraver ved Vallø Slot. Nu skal Arbejdstilsynets jurister vurdere, om der er tale om en straffesag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag kom en mand alvorligt til skade, da han væltede med en rendegraver ved Vallø Slot. 

Arbejdstilsynet var ude på ulykkestedet tirsdag og fortæller til TV ØST, at ulykken skete i forbindelse med en oprensning af vandplanter i voldgraven. 

quote Arbejdstilsynet har i første omgang givet et strakspåbud

Brian Brink Larsen, tilsynschef i Arbejdstilsynets tilsynscenter Øst

- Arbejdstilsynet har i første omgang givet et strakspåbud, hvor virksomheden skal sikre gravemaskiner mod nedstyrtning ved voldgrave. Derudover er sagen overdraget til Arbejdstilsynets jurister til vurdering af, om der er grundlag for en straffesag, siger tilsynschef i Arbejdstilsynets tilsynscenter Øst, Brian Brink Larsen.  

Maskinen gled

img_5042.jpg
Læs også
Mand blev fløjet til Rigshospitalet efter styrt med rendegraver
img_5042.jpg
Læs også
Mand blev fløjet til Rigshospitalet efter styrt med rendegraver

Arbejdstilsynet fortæller, at ulykken skete, da føreren af gravemaskinen havde lagt stålplader ud parallelt med voldgraven for at beskytte kantstenene, der var sat langs den tilstødende vej.

Da første del af voldgraven var færdig med at blive renset, gik manden i gang med at flytte kørepladerne, som blev lagt ude i græsset.

I den forbindelse kørte han med gravemaskinen ud på kørepladerne, som begyndte at glide, og på den måde endte gravemaskinen i voldgraven. 

Den 54-årige chauffør kom i klemme under maskinen nede i voldgraven. For at undgå at han druknede, amputerede man hans ene arm på stedet, hvorfefter han blev fløjet til Rigshospitalet. 

Tirsdag blev det oplyst, at mandens tilstand var stabil. Politiet har ikke fået oplysninger om mandens tilstand onsdag. 

Se eller gense indslaget:

En 54-årig mand kom tirsdag formiddag alvorlig til skade ved en arbejdsulykke ved Vallø Slot nær Køge.

Nyhedsoverblik