Dressurrytter Cathrine Dufour godt fra start ved OL

Vallø-rytteren Cathrine Dufour har torsdag eftermiddag for første gang været i gang ved dressurkonkurrencerne ved OL.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Her scorede Cathrine Dufour og hesten Cassidy 76,657 procent – hvilket var nok til en foreløbig fjerdeplads. Men alle ryttere har endnu ikke været i aktion.

- Det var så fedt at ride derinde. Jeg havde frygtet, at min hest ville være mere oppe på dupperne, men han var helt rolig, og jeg er så stolt og glad, sagde Cathrine Dufour umiddelbart efterfølgende.

Når alle rytterne har redet i aften kl. 21, står det klart, hvorvidt Cathrine Dufour har kvalificeret sig til fredagens Grand Prix Special.

Cathrine Dufour rider på den 13-årige, danskavlede vallak, Cassidy, og rider både om individuelle medaljer og for det danske hold.


Nyhedsoverblik