Drabssag for landsretten

I dag begyndte ankesagen om drabet på den 22-årige mekaniker Anders Mark Hansen, som 2 mænd er idømt 4 og 13 års fængsel for at have dræbt på Stevns sidste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landsretten i Bredgade i København har i dag mandag taget hul på ankesagen om drabet på 22-årige Anders Mark Hansen.

Han blev dræbt 2. marts sidste år, og i februar i år blev en 28-årig mand og 34-årig mand idømt henholdsvis 4 og 13 års fængsel for at stå bag. Den 34-årige mente angiveligt, at Anders Mark Hansen havde sendt sms'er til hans kæreste, og han blev dømt for i et anfald af jalousi at have kvalt den 22-årige mekaniker i Fællesskoven på Stevns.

Dom i næste uge

Den 34-årige ankede dommen på stedet og vil frifindes i sagen, mens hans 28-årige medtiltalte udbad sig betænkningstid. Her valgte anklagemyndigheden imidlertid at anke hans dom til skærpelse.

Der er afsat 7 retsdage til sagen, og der forventes at falde dom 30. oktober.


Nyhedsoverblik