Brand lukkede for trafik på bygade

Politi og brandvæsen rykkede fredag middag ud til en bygningsbrand på Strøby Bygade i Strøby. Branden er nu slukket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søg ikke til stedet, men giv beredskabet arbejdsrum.

Sådan lød opfordringen fra Midt- og Vestsjællands Politi, der klokken 11.16 modtog en anmeldelse om en bygningsbrand på Strøby Bygade.

quote Hele huset brænder

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi

- Der er flammer ud ad vinduerne og kraftig røguvikling ud over Strøby Bygade, som lige er blevet  spærret og har betydning for bustrafikken, oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Beboeren er ikke hjemme, men vi har kontakt til vedkommende.

Påvirker bustrafikken

Strøby Bygade i Strøby var i løbet af fredag eftermiddag spærret af fra den ene ende ved kirken, mellem husnummer 26 og nummer 52.

- Selvom hele huset brænder, er der ingen risiko for at branden breder sig, og trods røgen er der ikke nogen evakuering i gang af naboer eller beboere, siger Martin Bjerregaard og tilføjer:

Læs også
Tørke sender beredskab ud til dobbelt så mange naturbrande
Læs også
Tørke sender beredskab ud til dobbelt så mange naturbrande

- Selvfølgelig er der en røgfane, men den giver ikke anledning til bekymring i forhold til folks sundhed, og at man indånder for meget røg. Men selvfølgelig er der en opfordring til, at man undgår røgfanen.

Brandvæsenet var i fuld gang med at få branden under kontrol.

- Nu er det et spørgsmål om, at brandvæsenet får gydet noget vand på flammerne, og slukket branden. Så skal vi i gang med at finde ud af, hvorfor branden opstod. Det ved vi ikke noget om endnu, siger Martin Bjerregaard.

Men fredag aften er branden slukket og hovedgaden åbnet igen. 

- Arnestedet skal undersøges nærmere på mandag, men det formodes at være omkring en vaskemaskine, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Boye Rasmussen

Opdatering
Artiklen er opdateret med oplysninger om, at bygaden igen er åben, og branden er slukket.

Nyhedsoverblik