Børn mister kontakt til familien (Video)

Når en kommune vælger at anbringe et barn skal muligheden for et nyt hjem inden for barnets netværk eller familie undersøges. Selvom lovens bogstav er klart, er der stor forskel på om og hvordan kommunerne lever op til deres ansvar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Marianne Boldtsen er mormor til en tvangsfjernet pige på 2 år. Hun er mere end klar til at overtage ansvaret for sit barnebarn. Alligevel ser hun hende sjældent. For Stevns Kommune har sagt nej til at netværksanbringe den lille pige. I stedet bor hun hos en professionel plejefamilie.  

- Kommune er ikke interesserede i at lytte til os. Min datter er dømt i systemet og dermed også resten af familien, siger Marianne Boldtsen.   

[video:flv:090226_mormor.flv]

Sagen er langt fra unik. Velfærdsministeriet iværksatte i 2006 gang i en anbringelsesreform. I stedet for at anbringe børn hos en professionel familiepleje, skulle 15 procent af børnenes nye hjem findes i børnenes eget netværk. Det er bare ikke i alle kommuner, dét sker.

En rundringning TV2 ØST har fortaget viser, at flere af regionens kommuner har store vanskeligheder med at leve op til Velfærdsministeriet anbefaling.


I Næstved ligger tallet på 6.1 procent, mens Lolland Kommune ligger på 6.7 procent. Holbæk Kommune klarer sig over spærregrænsen med 16. 4 procent. Slagelse ligger på 5 procent, mens 2 ud af 32 plejefamilieanbringelser i Stevns Kommune sker i barnets eget netværk, altså 6.4 procent.

- Det er dybt problematisk. Kommunerne kan i princippet gøre som de vil i de her sager. Der sidder nogle sagsbehandlere, der ikke er godt nok uddannede til at håndtere denne her slags sager. Og derfor ser vi de her store forskelle, understeger Karin Kildedal, Lektor i Sociologi på Aalborg Universitet.      

Marianne Boldtsen synes stadig hun mangler en god forklaring fra Stevns Kommunen på, hvorfor hun ikke må tage sig af sit barnebarn.

- Lige nu bor hun hos fremmede mennesker i stedet for hos mig, der har fulgt hende hele hendes liv. Jeg er chokeret over hele forløbet, for kommunen har på intet tidspunkt været interesserede i at mødes med mig og min datter. De har bare besluttet sig, siger hun.

Ifølge Marianne Boldtsen begrunder Stevns Kommune afvisningen af netværksplejeansøgning med, at hun har et dårligt forhold til sin datter. Kommunen selv har ikke ønsket at kommentere sagen.       


Nyhedsoverblik