Borgmester om Trampestien: Flertal vil rejse fredningssag

En fredning af Stevns Klint Trampesti kan ikke længere undgås, hvis man spørger borgmester Mogens Haugaard.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et flertal vil formentlig stemme for en fredning af Stevns Klint Trampesti, når kommunalbestyrelsen mødes i begyndelsen af september.

Det mener borgmester i Stevns Kommune, Mogens Haugaard (V), efter 11 ud af 19 kommunalpolitikere den 25. juni blankt sagde nej til hans forslag, der gik på at prioritere en frivillig aftale med lodsejerne i stedet for, skriver Sjællandske.

- Det, som flertallet sagde med sin beslutning i juni, er, at man ikke er tryg ved, at en frivillig aftale kan sikre Trampestien og dermed adgangen til klienten. Det er jeg ikke enig i, men må naturligvis bøje mig for flertallets holdning, siger Mogens Haugaard til avisen.

Ifølge Sjællandske er Mogens Haugaard, blandt andet på grund af en tidligere afgørelse, dog i tvivl om, hvorvidt kommunen i sidste ende er i stand til at vinde fredningssagen.

- Der var jo en grund til, at Danmarks Naturfredningsforening tabte fredningssagen i 2003, siger han. 


Nyhedsoverblik