Biavlere fik stjålet udstyr for 30.000 kroner

Østsjællands Biavlerforening i Hårlev har fået stjålet udstyr for mellem 30.000 og 50.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et besøg af udbudne gæster har kostet Østsjællands Biavlerforening i Hårlev dyrt. I løbet af det nye år har en tyv været forbi adressen på Stolpehuse, og her har vedkommende stjålet avlernes udstyr fra klubhuset.

Udstyret har en værdi på 30.000-50.000 kroner.

Det lå i en container, hvortil døren blev brudt op.