Anette Mortensen afviser frieri fra blå blok om borgmesterposten

Trods et tilbud om borgmesterposten, så takker Anette Mortensen (V) nej tak.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er gang i frieriet fra blå blok på Stevns.

De borgerlige partier forsøger nu at fravriste Henning Urban Dam (S) borgmesterkæden ved at tilbyde magten til Venstre, som derved ville kunne fortsætte med Anette Mortensen (V) ved roret.

Nyt Stevns, Dansk Folkeparti og Konservative fik tilsammen seks mandater, mens Venstre fik fem mandater. I alt giver det 11 mandater til de borgerlige partier i den 19 mand store kommunalbestyrelse.

quote Jeg prøvede gentagende gange at få Mikkel trukket tilbage ind i forhandlingsrummet, men det ønskede han ikke

Anette Mortensen (V), afgående borgmester, Stevns Kommune

Men selvom Anette Mortensen nyder pladsen på borgmesterkontoret, og det er fristende at tage fire år mere, bliver det ikke til enhver pris. Politik handler om tillid, og den mistede hun til Nyt Stevns og Konservative på valgnatten.

- Nyt Stevns og Konservative havde et andet ønske, da vi sad under forhandlingerne. Det var meget klart, at Nyt Stevns ikke havde nogen som helst interesse i at pege på mig som borgmester, og Mikkel (Lundemann, red.) ville være borgmester for enhver pris. Så inden vi overhovedet kom i gang med at forhandle, der havde Nyt Stevns meldt ud, at de aldrig kom til at pege på mig, og Mikkel (Lundemann, red.) forlod forhandlingerne, inden vi overhovedet kom i gang, lyder det fra Anette Mortensen.

Handler om tillid og troværdighed

Så selvom de blå partier er klar til at begrave stridsøksen, er Anette Mortensen ikke.

- Hvis de virkelig havde ønsket det her, så havde Mikkel (Lundemann, red.) jo svaret på nogle af de mange beskeder, jeg sendte til ham under forhandlingerne. Jeg prøvede gentagende gange at få Mikkel (Lundemann, red.) trukket tilbage ind i forhandlingsrummet, men det ønskede han ikke, lyder det fra Anette Mortensen.

Læs også
Kupforsøg på Stevns - borgerlige partier vil give Venstre magten
Læs også
Kupforsøg på Stevns - borgerlige partier vil give Venstre magten

- Så når man kommer nu her bagefter måske med halen mellem benene, og gerne vil være med alligevel, så må jeg bare sige, at sådan går det altså bare ikke. Der handler det igen om tillid og troværdighed. Og der bliver jeg også nødt til at kunne stå på mål for de beslutninger jeg laver. Jeg har indgået en aftale, og den kommer jeg ikke til at bryde, slår Anette Mortensen fast.

Håber stadig på forsoning

De tre blå partier mødtes med Anette Mortensen på valgnatten. Her var det kun Dansk Folkeparti, der ville have en venstreborgmester. Både Nyt Stevns og Konservative holdt fast i en grøn borgmester, men nu har piben fået en lidt anden lyd.

Mikkel Lundemann (V) sidder i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune.
Mikkel Lundemann (V) sidder i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune. Foto: TV2 ØST

- Når alternativet er en Socialdemokratisk borgmester, så er det ligegyldigt for os. Det er ikke nødvendigvis borgmesterposten, vi går efter, siger den konservative Mikkel Lundemann.

- På valgnatten var der nogle partier, der ønskede en Konservativ borgmester, og det forhandlede vi selvfølgelig om. Alt andet ville være tosset af os, det var det, vi var gået til valg på, men nu er alternativet en Socialdemokratisk borgmester, og det går vi gerne på kompromis med for at kunne få Anette ind som borgmester.

Selvom Anette Mortensen holder fast, håber de tre andre partier stadig på forsoning.

- Det er jo helt klart, at der er et blåt flertal, lyder det fra Mogens Haugaard fra Nyt Stevns.

- Og når man har et blåt flertal i kommunen, så er det også en blå borgmester.

Og hvis det ikke sker, så har Mikkel Lundemann da også taktikken på plads.

- Så må vi jo lede borgerlig politik i oppositionen, slutter Mikkel Lundemann. 


Nyhedsoverblik