66-årig dykker druknet ved Rødvig

En 66-årig mand er omkommet under fjernelse af et reb fra en skibsskrue ved Rødvig på Stevns. Politiet behandler sagen som en arbejdsulykke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt - og Vestsjællands Politi oplyser på Twitter, at de klokken 11.07 fik en anmeldelse om en drukneulykke i Rødvig Havn på Stevns. Der er tale om en 66-årig mandlig dykker fra det sydlige Sjælland, der er drunket og de pårørende er blevet underrettet i sagen, som de behandler som en arbejdsulykke, oplyser politiet.

Politiet har endnu ikke klarhed om, hvad der har været årsag til ulykken. Men de fortæller dog indtil videre, at dykkeren omkom i forbindelse med fjernelse af noget reb fra en skibsskrue. Om det var et professionelt arbejde eller en 'venne-tjeneste' vides endnu ikke.

- Vi har kontakt med en lang række samarbejdspartnere, som nærmere skal undersøge, hvad der er sket. Både Søfartsstyrelsen, Den Maritime Havarikommission samt Arbejdsstyrelsen går nu i gang med at kigge på omstændighederne ved ulykken, siger vagtchef René Søe Pedersen her til aften. 

Liget er nu bragt til det nærmeste hospital og en af de kommende dage vil et ligsyn blive gennemført. 

Øverst på siden kan du se billeder fra Rødvig Havn. 


Nyhedsoverblik