250 år gammel eg bliver forvandlet til Klintekonge

I løbet af ugen har kunstneren Allan Bo Jensen forvandlet en 250 år gammel egestamme på Stevns til den sagnomspundne Klintekonge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alting har en ende, også 250 år gamle egetræers liv, men så ikke helt alligevel. For en seks meter lang og otte tons tung egetræsstamme, er i denne uge blevet vækket til live, efter den er blevet udformet som den sagnopspundne Klintekonge.

Det er den fynske kunstner Allan Bo Jensen, der svinger motorsavsklingen og former ansigtet på Klintekongen, der nu skal bo på Grønningen i Holtug på Stevns.

- Klintekongen er jo lidt vild, og så hersker han over et stort område. Sagnet siger, at han er omgivet af flotte røde æbletræer, og det miljø synes vi, vi kan genskabe her i området, siger Allan Bo Jensen. 

Den gamle eg var allerede godt voksen, da historien om Klintekongen blev skrevet ind i Elverhøj i 1828. Nu får de godt 100 hustande i Holtug glæde af Klintekongen og sagnet her 193 år efter.

Læs også
Malik Mabe maler med sin motorsav
Læs også
Malik Mabe maler med sin motorsav

Holtug Borgerforening vil udvikle området omkring den nye træfigur til en have med frugttræer, bænkesæt, shelter og grill. 

Projektet er blevet muligt efter en borgerindsamling som gav 20.852 kroner. Derudover har Holtug Borgerforening fået bevilget penge fra kulturpuljen i Stevns Kommune til at realisere projektet. 

Værket forventes at stå helt færdig i løbet af weekenden.


Nyhedsoverblik