15-årige Laura stabler egen fodboldskole på benene

I tre dage gælder det skud og driblinger på fodboldbanen i Hellested for 41 boldgale unger. Og bag hele projektet står 15-årige Laura Juul Hansen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

15-årige Laura Juul Hansen har haft en smule usædvanlige arbejdsopgaver på det seneste – hun har haft travlt med at finde sponsorer, skaffe t-shirts, fodbolde og møde frivillige, som kunne hjælpe hende med at stable hendes store fodboldstævne i Hellested på Stevns på benene.  

Normalt spiller Laura Juul Hansen selv fodbold i Greve, men i tre dage træner hun og de andre frivillige 41 fodboldglade børn fra 6-14 år fra lokalområdet.

- Det er super hyggeligt. De er mega friske og vildt på alle sammen, fortæller den 15-årige initiativtager.

Udover udstyr har Laura Juul Hansen også skaffet blandt andet frugt og saftevand fra den lokale brugs. Til ungernes pauser på fodboldbanen.

- Det var mest for at gøre noget lokalt for samfundet og for byen her. Og så elsker jeg at lære fra mig og lære andre det, som jeg selv har lært, fortæller hun.

Se indslaget med 15-årige Laura ved at klikke øverst på siden. 


Nyhedsoverblik