Blog: Et mere end godkendt efterår

Vi spillede vores sidste kamp i lørdags på udebane mod BK Skjold - som efter en dårlig sæsonstart, er kommet godt i gang og har hentet point i de sidste fire kampe, som endda har været mod fire tophold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi vidste derfor at det ikke var nogen let kamp, som vi skulle ind og spille på Østerbro stadion. Da vi var inde og se på banen inden kampen, fandt vi hurtigt ud af at det ikke ville blive poleret fodbold, som vi skulle spille. De seneste dages regnvejr havde gjort banen utrolig blød, og den trængte - ligesom os til vinterpause.

BK Skjold kom foran 1-0 på en dødbold efter et kvarters spil, og den stilling holdte ind til pausen. Vi havde haft vores chancer i 1. halvleg, men ind ville bolden ikke. BK Skjold var tilfredse med tingene, så de stillede sig tilbage på banen, og forsøgte at afvise vores angreb.

I pausen snakkede vi om at vi skulle blive ved med at køre på og tro på tingene. Det gjorde vi - og vi fik med to mål, scoret inde for samme kvarter vendt kampen og vi holdte vores 2-1 føring resten af kampen.

Det var utrolig dejligt at slutte af med tre point og samtidig et flot punktum for et mere end godkendt efterår. Vi har efter de første 15 kampe samlet 27 point, som rækker til en foreløbig 4 plads - to point op til Avarta og Brøndby, samt 6 point op til BSV. Vores målsætning inden sæsonen gik i gang, var at ende i top otte og efter halvdelen af sæsonen , ser dette mål realistisk ud.

Vi træner ind til 17. December, hvorefter vi holder pause til 9. Januar. Det bliver dejligt at holde pause, og få tankerne lidt væk fra fodbolden. Jeg ved dog at der ikke går lang tid før man begynder at savne det hele igen og at man glæder sig til at komme i gang med forberedelserne til en spændende og tæt forårssæson i 2. Division Øst.

Lasse Sømmergaard

 


Nyhedsoverblik