Pandemi, smittekæder og mutationer er ord, man ofte støder på, når det handler om coronavirus.
Ordene fylder også hos 18-årige Yasmin Petersen, der til daglig går i 2.g på Sorø Akademi, hvor hun har valgt en naturvidenskabelig linje. Hun vil gerne blive klogere på, hvad der er op og ned, når coronavirus muterer.
Vil vi være i stand til at overleve, når vi ikke har ladet os immunisere, mens legen var god?
Derfor har hun skrevet ind til TV2 ØST's brevkasse "Spørg om corona".
- Under den nuværende bølge af Covid-19, har vi gjort alt for at isolere os og undgå smitte. I tilfælde af en kommende mutation af coronavirus, der kan øge dødeligheden, mindske inkubationstiden (tiden fra smitte til symptomerne opstår, red.) og/eller smitte nemmere, vil vi da være i stand til at overleve, når vi ikke har ladet os immunisere, mens legen var god? skriver hun.
Yasmin Petersen er ikke den eneste, der bekymrer sig. Det samme gør Annika Nymose fra Gørlev. Hun skriver sådan til TV2 ØST:
- Er det muligt, at jo flere gange man bliver udsat for smitte, jo større er risikoen for et alvorligt sygdomsforløb med døden til følge?
- Her tænker jeg på, at flere læger er døde uden at være i en risikogruppe, og at mange er konstateret gensmittet i flere lande. Kan det eventuelt skyldes, at virusset er muteret ved gensmitte?
Mutationer med biologiske konsekvenser
Yasmin Petersen fra Sorø spørger ind til, hvordan vi klarer os overfor en potentiel mutation af Covid-19.
Hvis man spørger Statens Serum Institut, skal man holde tungen lige i munden, når man taler om mutation af virus.
Det samme gør sig gældende med coronavirusset.
Som udgangspunkt muterer det en smule, hver gang en ny bliver smittet. Men det betyder ikke, at virusset har en biologisk konsekvens, såsom større dødelighed, kortere inkubationstid eller nemmere smitte, som Yasmin Petersens bekymring går på.
- De virus, jeg har i kroppen, er forskellige, fra de virus du har i kroppen. Derfor sker der små individuelle mutationer. Som regel har det ingen konsekvenser, siger Anders Fomsgaard, der er overlæge ved Virus- og Mikrobiologisk Specialdiagnostik hos Statens Serum Institut.
Forskerteam holder øje med eventuelle mutationer
En gruppe forskere på Aalborg Universitet holder øje med, hvordan coronavirusset opfører sig, hvilke smittekæder der er, om der kommer en eventuel mutation af virusset, som giver andre udfordringer, end dem vi ser ved Covid-19.
Det foregår i samarbejde med Aalborg Universitetshospital, Hvidovre Hospital og Statens Serum Institut.
Vi kan læse, om man er blevet smittet samtidigt med andre til en fodboldkamp, i Bilka eller i Spanien
Forskerne gør brug af såkaldt sekventering, som går ud på at analysere og registrere opbygningen af DNA i arvemasse. Ved at bruge sekventering kan man finde ud af, hvor i verden tilfældene af coronavirus oprindeligt stammer fra.
- Det er sådan, vi finder smittekæder. Vi kan læse, om man er blevet smittet samtidigt med andre til en fodboldkamp, i Bilka eller i Spanien. Vi kan regne baglæns, til cirka hvornår smitten er sket, eller hvor ens virus oprindeligt kommer fra.
- Vi har redskaberne til at opdage, hvis der kommer en mutation med en biologisk konsekvens. Indtil nu er der ikke registreret sådanne mutationer, siger Anders Fomsgaard.
Smittet med en muteret udgave af coronavirus
En mutation med en biologisk konsekvens kan betyde en ændring, i eksempelvis hvor farlig virusset er, men det er endnu ikke til at sige, hvordan sådan en mutation vil se ud, eller hvilke konsekvenser den vil få.
Hvis man ikke bliver smittet af Covid-19, er det derfor ikke til at vide, hvordan man klarer sig, hvis man bliver smittet med en muteret udgave.
Derfor kan Yasmin Petersen fra Sorø ikke få svar på, hvordan vi står stillet overfor en eventuel mutation af coronavirus.
Hvis man derimod har været smittet med corona, regner Statens Serum Institut med, at man står godt stillet overfor en eventuel mutation af virusset.
- Hvis man har haft Covid-19 tidligere, er man formentlig immun og kan ikke få det igen, selv i en muteret form, siger Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.
En ny bølge af corona, betyder ikke at virusset har muteret
Når man taler om en ny bølge af eksempelvis coronavirus, er det ikke ensbetydende med, at virusset har muteret.
- Nu kommer vi ind i en sommerperiode, hvor vi er meget udendørs. Her er det sværere at blive smittet. Så forsvinder tilfældene, håber vi, siger Anders Fomsgaard.
- Man frygter, at virussen kommer igen, når vi begynder at rykke indendørs til efteråret. Det vil være en ny bølge, fortsætter han.
Corona kan bedre gemme sig, så det kan være, at den ligger og ulmer med spredte tilfælde og kan blusse op igen til efteråret
Anders Fomsgaard uddyber med, at virusset potentielt kan forsvinde helt, inden vi rykker indenfor igen. Det vil betyde, at der ikke kommer en anden bølge. Det var det, der skete med SARS (undertype af coronavirus, red.) tilbage i 2003. Dog er det vigtigt at understrege, at intet er sikkert.
- Den afgørende forskel på SARS i 2003 og coronavirus nu er, at corona smitter inden man bliver syg, hvilket er sværere at opdage, hvor man skulle være syg i forvejen for at få SARS, siger Anders Fomsgaard.
- Corona kan bedre gemme sig, så det kan være, at den ligger og ulmer med spredte tilfælde og kan blusse op igen til efteråret, fortsætter han.
Derfor er det godt at tage sine forbehold allerede nu ved at holde god hygiejne og afstand.
Historisk set vil første bølge være mest alvorlig
Hvis man ser tilbage i historien på forskellige virus, man kender til, såsom influenza, vil den første bølge af en virus være mest alvorlig. Sådan lyder det fra Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge ved Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos Statens Serum Institut.
Om det samme vil være gældende med coronavirusset, er der ingen, der ved.
- Historisk set er efterfølgende bølger af en virussygdom ofte mildere end den første, men vi mangler viden i forhold til den nye coronavirus, siger Lasse Vestergaard.
- Når man møder den samme virus igen senere, vil man forvente, at den er mindre alvorlig. For eksempel hvis man har haft influenza en gang, vil den være mindre alvorlig, næste gang man smittes, med mindre virus i mellemtiden har ændret sig, hvilket kan ske ved en mutation, fortsætter han.
Derfor er immunitet over for en virus en god ting ifølge Lasse Vestergaard.
Det skal understreges, at alder, og om man har en sygdom i forvejen, kan have en indflydelse på ens immunsystem, og derfor også hvordan kroppen vil bekæmpe virusset.
Endnu ikke registreret gensmitte
Annika Nymose fra Gørlev er interesseret i at vide, hvordan læger, der er udenfor risikogruppen, kan få et meget alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med coronavirus.
Hertil spørger Annika Nymose ind til muligheden for at blive smittet flere gange med corona.
Her er svaret ind til videre nej.
- WHO har endnu ikke bekræftet gensmitte. Vi har ikke set det, og det skal undersøges nøjere, siger Anders Fomsgaard.
På den anden side lader det til, at man kan få et alvorligt sygdomsforløb, hvis bliver udsat for coronavirusset i større mængder.
- Der er nogle undersøgelser af andre virussygdomme såsom mæslinger og polio, der antyder, at man kan blive mere syg af at blive smittet med en høj virusdosis, siger Anders Fomsgaard.
Det kan være forklaringen på, at nogle læger eller andet sundhedspersonale oplever et alvorligt sygdomsforløb, selvom de ikke er i risikogruppen.
