Kim spørger om coronavirus: - Kan jeg komme på sommerferie i år?

Mange har allerede planlagt sommerferie. Men kan man overhovedet komme afsted, og kan man få pengene retur, hvis ikke man kan?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden grænserne blev lukket 14. marts 2020, og alt unødvendig rejseaktivitet blev indstillet, har der været lange udsigter til sand mellem tæerne og azurblåt hav. Men hvornår kan man rejse igen, og hvad hvis man allerede har bestilt en rejse i sommerferien?

Spørgsmålene er mange. Det var de også for Kim Frandsen fra Hørve.

Sammen med sin kone og deres tre børn og et vennepar har han bestilt en rejse til Gardasøen i Italien sidst på sommeren. Frygten for, at de ikke kan komme afsted, gjorde, at han skrev og stillede et spørgsmål til TV2 ØSTs brevkasse.

- Vi er i dilemma, for skal vi satse på, at det hele bliver godt med coronavirus og tage afsted, eller skal vi finde et sommerhus i Danmark? spurgte Kim Frandsen. 

Udenrigsministeriet afventer

Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket alle ikke-nødvendige rejser til udlandet som følge af COVID-19 pandemien. Vejledningen gælder foreløbig indtil og med den 10. maj.

quote Myndigheder i andre lande kan med kort eller ingen varsel justere restriktionerne for både lokale og turister

Udenrigsministeriet

Der er, ifølge Udenrigsministeriet, endnu ikke taget stilling til, hvorvidt og/eller hvor meget rejsevejledningerne ændres efter den 10. maj.

Udenrigsministeriet oplyser derudover, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at forudsige, hvordan situationen ser ud til sommer. Situationen udvikler sig hele tiden i forskellige lande, og de kan derfor ikke se særlig langt frem.

- Myndigheder i andre lande kan med kort eller ingen varsel justere restriktionerne for både lokale og turister. Det kan for eksempel være tvungen karantæne, aflysning af flyafgange, lukning af grænseovergange eller andet. Flere populære rejsedestinationer, især uden for Europa, kan også have et svagere sundhedssystem end det danske, som kan komme under pres i forbindelse med pandemien, oplyser Udenrigsministeriet.

vaccination
Læs også
Sanne spørger om coronavirus: - Virker min vaccine mod corona?
vaccination
Læs også
Sanne spørger om coronavirus: - Virker min vaccine mod corona?

Netop situationen med sundhedssystemet er noget af det, familien Frandsen har tænkt meget over. Derfor er de også blevet enige om, at de ikke tør satse på sommerferie i Italien, hvis grænserne er lukkede, de skal i tvungen karantæne eller andet. Derfor har de skrevet til deres rejseselskab for at aflyse turen.

- Hvad nu, hvis en af ungerne kommer til skade? Vi ved jo ikke, om sygehusvæsnet stadig er kørt helt i sænk til den tid, og den risiko tør vi ikke løbe, siger Kim Frandsen.

Dækker rejseforsikringen?

Det kan være svært at navigere i, om det er muligt at få sine penge retur eller ej, når man som Kim Frandsen og hans familie aflyser sin rejse inden sommerferien.

quote Man kan starte med at undersøge, om ens afbestillingsforsikring dækker

Anja Lindtrup Sørensen, konsulent, Forsikring & Pension

Derfor har vi spurgt konsulent hos brancheorganisationen Forsikring & Pension Anja Lindtrup Sørensen til råds.

- Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvordan det kommer til at se ud fra rejse- og flyselskabernes side til sommer, og derfor kan man ikke få et entydigt svar nu. Men man kan allerede nu undersøge mulighederne for refusion fra rejseselskabet, hvis man har booket igennem sådan et.

- Hvis man selv har arrangeret rejsen, kan der være forskellige muligheder, alt efter hvem der aflyser. Men man kan starte med at undersøge, om ens afbestillingsforsikring dækker, hvis man har tilkøbt sådan en, siger Anja Lindtrup Sørensen.

Yasmin Petersen
Læs også
Yasmin spørger om coronavirus: - Skal man frygte en mutation?
Yasmin Petersen
Læs også
Yasmin spørger om coronavirus: - Skal man frygte en mutation?

Ifølge Anja Lindtrup Sørensen tager de fleste forsikringsselskaber først stilling til, om en rejse kan afbestilles, når afrejsedatoen nærmer sig, typisk otte til 14 dage forinden. Derfor anbefales det, at man venter noget tid endnu, før man kontakter sit eget forsikringsselskab angående en planlagt sommerferie. I stedet kan man imens bruge tiden på at sætte sig ind i, hvilke muligheder man har igennem rejse- og flyselskabet.

Samtidig understreger Anja Lindtrup Sørensen, at man ikke kan være sikker på at få sine penge tilbage fra sit forsikringsselskab, hvis man afbestiller sin sommerferie allerede nu.

Hvad med efterårsferien?

Det kan være fristende at bestille en rejse til efteråret eller sensommeren, nu hvor priserne er skruet helt i bund, men ifølge Anja Lindtrup Sørensen, skal man være klar på, at man ikke får sine penge retur, hvis rejsen aflyses. 

- Hvis du bestiller en rejse med afgang til efteråret, skal du gøre det med et åbent sind, man kan nemlig ikke bare få pengene tilbage for turen, hvis den aflyses på grund af coronavirus. Det skyldes, at årsagen til afbestilling, ikke må have været til stede, da man bestilte rejsen, siger Anja Lindtrup Sørensen.

quote Det bliver også sommer igen til næste år

Kim Frandsen, Hørve 

Udenrigsministeriet opfordrer alle danskere, som påtænker rejse, til at holde sig orienteret og opdateret om udviklingen i landet via den danske ambassade, de lokale myndigheder, nyhedsmedierne og sit rejsebureau.

Joan Markmann
Læs også
Joan spørger om coronavirus: Hvordan kan der være udenlandske turister, når grænserne er lukkede?
Joan Markmann
Læs også
Joan spørger om coronavirus: Hvordan kan der være udenlandske turister, når grænserne er lukkede?

Kim Frandsen og familien er glade for, at de tog beslutningen om at aflyse sommerferien, og at de kunne få pengene tilbage fra deres rejseselskab.

- Det bliver også sommer igen til næste år, og så har vi aftalt, at vi tager turen til Italien der. Nu har vi bestilt et sommerhus med pool på Djursland i stedet, og det skal nok også blive rigtig dejligt, siger Kim Frandsen. 


Nyhedsoverblik