Yderligere to coronasmittede på Hørkram det seneste døgn

De seneste testsvar viser en mindre stigning i antallet af coronasmittede medarbejdere hos Hørkram i Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I alt 12 medarbejdere er nu konstateret smittet med corona på Hørkram i Sorø. I går var tallet ti.

- Vi har heldigvis fået mange negative prøvesvar, siger Preben Kristensen, administrerende vicedirektør, som håber, at det seneste døgns opgørelse er et tegn på, at smitten snart løjer af.

quote Vi har heldigvis fået mange negative prøvesvar

Preben Kristensen, administrerende vicedirektør, Hørkram

De foreløbige 12 cornatilfælde er fundet blandt omkring 70 testede ansatte.

Dermed er der kommet svar på yderligere cirka 30 prøver siden i går, men der mangler stadig en del prøvesvar, forklarer vicedirektøren.

- Vi mangler stadig mange resultattest, og vi har yderligere på vej til test.

Flere sendt hjem at arbejde

I forvejen havde Hørkram siden foråret, da corona-epidemien ramte Danmark, indført en række restriktioner, som skal imødegå spredning af coronavirus, og det er håbet hos ledelsen, at denne indsats lønner sig nu, imens der i dag er blevet indført yderligere tiltag.

Hørkram Foodservice
Læs også
Arbejdsplads med 700 ansatte ramt af coronasmitte
Hørkram Foodservice
Læs også
Arbejdsplads med 700 ansatte ramt af coronasmitte

- Vi har lige haft et møde i dag og sendt yderligere hjem at arbejde, så cirka 70 arbejder hjemmefra nu.

I runde tal har virksomheden 170 chauffører, 250 arbejder på lager, imens 65 arbejder i produktionen – resten sidder i administrationen. I alt 700 arbejder på fabrikken i Sorø, hvor smitten har fundet sted.

Det var en medarbejder, der havde været på kursus, som nåede at smitte kollegaer, inden medarbejderen selv blev klar over smitten i weekenden.

Påvirker ikke produktionen

Selvom en større gruppe medarbejdere lige nu er sendt hjem for at lade sig teste for corona-virus, så er det ikke noget, der ifølge Preben Kristensen påvirker virksomhedens leverancer for nuværende.

- Vi sælger varer til restaurationsbranchen, som generelt er hårdt ramt, så vi har folk nok lige nu. Vi sælger ikke det samme til den branche, som vi normalt gør.

I går fortalte vicedirektøren til TV2 ØST, at Hørkram har grebet smitteopsporingen an på den vis, at de nære kontakter først sendes til en kviktest, og viser der sig her et positivt svar, bliver nære kontakter til denne person også sendt til test.

Virksomheden er ligeledes i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed.


Nyhedsoverblik