Solceller på hustage og marker vinder frem i det danske landskab.
Nu er den energitunge grossistleverandør Hørkram med på den grønne energibølge med Sjællands næststørste tagbaserede solcelleanlæg på 9.000 kvadratmeter.
Claus Bredvig, der er centerdirektør i Hørkrams afdeling i Sorø, er glad for den bæredygtige udvikling.
- Det er mulighedernes land. Vi gør ikke det her, fordi vi er købmænd, men fordi det er en del af vores bæredygtighedsstrategi, siger han.
Solcellerne skal kunne producere over 1,7 millioner kilowatt om året og dermed spare klimaet 275 tons CO2 årligt. Det svarer til 1.000 personers årlige forbrug.
Vi skal have cirka otte-ti gange så mange vindmøller og solcelleanlæg etableret, som vi har i dag
Arbejdet forventes færdigt den 1. april, og fra da af vil solcellerne kunne dække omkring 25 procent af Hørkram Foodservices elforbrug. Arbejdet hen imod 100 procent energineutral bygningsdrift er dog i gang.
- Jeg kan ikke sige så meget om planerne endnu, men det bliver et samarbejdsprojekt med Sorø Fjernvarme, fortæller Claus Bredvig.
Vil udnytte plads på taget
Hørkram har masser af kvadratmeter tag at give af, og det har længe været planen at montere solceller.
- Taget er et godt sted at anbringe solcellerne. I 2018 byggede vi taget, så det var muligt at montere solceller på det, fortæller Claus Bredvig.
Stort set halvdelen af Hørkrams brugbare tagareal vil få monteret solceller. Den anden halvdel er sedumtag, der optager regnvand ved skybrud.
Der kan være god mening i at montere solceller på taget, fortæller Torben Lund, der er lektor i kemi ved Roskilde Universitet:
- Det er fuldstændig klart, at man bør udnytte de flader, man har – for eksempel på tagene. Jo større anlæg, des mere rentable bliver de. For hvis det virkelig skal batte noget, skal man lave store anlæg, siger Torben Lund.
Des større tagarealerne er, jo bedre en idé er det også, fortæller professor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, der forsker i bæredygtig energi.
- Vi kan og bør nøjes med at have dem på store tage over 200 kvadratmeter, for omkostningerne stiger for mindre taganlæg. En anden fordel er, at jo tættere solcellerne befinder sig på elforbruget, jo lettere er energien at transportere, forklarer han.
For Claus Bredvig og Hørkram er solcellernes placering gunstig, og Hørkram vil bruge stort set al energien selv.
Den overskydende energi vil de kunne sælge, men det er ikke meget, som de kan tjene på.
Det handler dog heller ikke om økonomi, forsikrer han.
- Solcellerne har en tilbagebetalingstid på omkring syv år, men det vigtigste er vores bæredygtighedsstrategi og energineutralitet, siger Claus Bredvig.
Grøn omstilling kræver mere
Men er tagarealer til solceller er ikke nok, hvis den grønne omstilling for alvor skal slå igennem, fortæller Torben Lund.
- Vi kan ikke få den grønne omstilling, medmindre vi accepterer at blive nabo til en stor solcellepark. Det svarer lidt til, at det er pisseirriterende at bo i nærheden af en motorvej, men det er infrastruktur, som vi ikke kan undgå, siger han.
Store solcelleparker vil dog oftest, modsat tagbaserede solceller, være placeret længere væk fra bygningerne, der skal bruge energien. Det kan give problemer for elnettet.
- Det handler om afstande, og der er ikke mange, der gør sig tanker om, hvor dyrt det er at bygge elnet. Man skal derfor tænke sig gevaldigt om, hvordan man arealplanlægger. De store udfordringer bliver fremover placeringen af solcelleparker, siger Brian Vad Mathiesen.
Opgaven er stor
Selvom det er svært at afgøre hvorhenne og hvor mange solceller, der skal placeres, så er det nødvendigt med mere grøn energi.
- Opgaven er meget stor. Vi skal have cirka otte-10 gange så mange vindmøller og solcelleanlæg etableret, som vi har i dag, forklarer Torben Lund.
Det kræver dog, at elnettet kan samarbejde, og det kræver en opgradering af elkablerne for at de ikke bliver overbelastede.
Claus Bredvig og Hørkram er dog på rette vej, mener Torben Lund, og ifølge ham burde andre store virksomheder lade sig inspirere af dem.
De bæredygtige takter fortsætter Hørkram også. Transporten af de mange fødevarer skal også blive grønnere:
- Vores transport er også en vigtig del, og den arbejder vi også med at finde løsninger til, siger Claus Bredvig.