Vestsjællandsk kærestepar smuglede 430 kilo hash i kamelsmør

Næsten et halvt ton hash var gemt i en lastbil med kamelsmør. Det blev smuglet til Danmark, men blev opdaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre personer er ved Retten i Sønderborg blevet idømt i alt ni års fængsel for indsmugling af 430 kilo hash til Danmark.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den store mængde hash var gemt i en ladning kamelsmør i en lastbil.

Lastbilen blev den 9. august 2019 stoppet af toldere ved den dansk-tyske grænse i Frøslev. Her blev de ulovlige stoffer opdaget.

I lastbilen var en 26-årig mand fra Sorø og hans 21-årig kæreste fra Holbæk. De blev anholdt og er altså nu dømt for ulovlig indsmugling af hash.

20150703-072036-4-1920x1277we.jpg
Læs også
Gemte 870 gram hash - ny narkosag i Næstved
20150703-072036-4-1920x1277we.jpg
Læs også
Gemte 870 gram hash - ny narkosag i Næstved

Overvejer at anke

Under efterforskningen blev også en 44-årig mand fra Slagelse anholdt og sigtet i sagen. Også han er blevet dømt.

Ifølge Ekstra Bladet var han bagmand i sagen.

Den 44-årige mand blev idømt fire års fængsel, og den 26-årige mand blev idømt tre års fængsel.

Endelig blev den 21-årige kvinde idømt to års fængsel, hvoraf halvandet blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

De dømte har under sagen nægtet sig skyldige.

Dommen faldt onsdag i Retten i Sønderborg.

I den forbindelse bad de to mænd og kvinden om tid til at overveje, hvorvidt de skal anke rettens afgørelse.


Nyhedsoverblik