Nyhedsoverblik

Uheld med slamsuger skaber lang kø

Der er sket et færdselsuheld på Vestmotorvejen i retningen fra Halsskov mod Ringsted mellem afkørsel 37 Sorø og Tuelsø. 

Uheldet er sket i venstre spor, som nu er spærret. Det skaber en del kø på strækningen. 

Det oplyser DR P4 Trafik og Vejdirektoratet. 

Nis Henriksen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til TV2 ØST, at politiet er på stedet. 

Der er ifølge ham ikke sket personskade, men materiel skade, som nu kræver oprydning. 

Uheldet skete, da en varevogn kørte op bag i en slamsuger. Der arbejdes nu på at flytte varevognen, så trafikken kan passere. 

Ifølge TV 2 skyldes uheldet, at en varevogn er kørt op bag i en slamsuger.

Politiet beder derfor om, at man udviser forsigtighed på stedet.