Traktor taber rapsfrø på lang strækning

På Nordmarksvej i Sorø var vejen spærret i begge retninger. Det skete, fordi en traktor på en to kilometers strækning har tabt rapsfrø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdatering:
Vejen er åben igen.

En traktor har på en to kilometers strækning nemlig tabt en masse rapsfrø på Normarksvej i Sorø. Derfor har Slagelse Brand- og Redning måttet spærre vejen i begge retninger, mens oprydningsarbejdet står på. 

- Det er simpelthen for farligt at lade trafikanter køre på, siger Søren Hückelkamp, der er indsatsleder. 

De små sorte korn gør nemlig vejen meget glat. 

- Jeg stod på rulleskøjter som barn, og det kan jeg så prøve igen. Nu kan jeg bare stå på rulleskøjter uden rulleskøjter, fortæller Søren Hückelkamp.

Oprydningsarbejdet er i fuld gang.
Oprydningsarbejdet er i fuld gang. Foto: René Lind - Lind Foto

Omdirigere trafikken

Indsatslederen fortæller, at de er ved at læsse så mange rapsfrø som muligt op på traktoren igen. Derudover har de tilkaldt en fejemaskine, så vejen kan blive farbar igen. 

Læs også
Høsten går ind og i år tegner det godt: - Det ser fantastisk ud lige nu
Læs også
Høsten går ind og i år tegner det godt: - Det ser fantastisk ud lige nu

Han forventer, at vejen vil være lukket den næste times tid. Derfor omdirigerer de lige nu trafikken ind igennem Sorø by. 

- Der er heldigvis ikke så meget trafik lige nu, så det er okay, siger Søren Hückelkamp.

Ifølge TV2 ØST's kilder er der tabt i omegnen af tre til fire ton rapsfrø på vejen.


Nyhedsoverblik