Tidligere kommunaldirektør tiltalt for bedrageri

Sorø Kommunes tidligere kommunaldirektør Søren S. Kjær blev sidste sommer anmeldt til politiet. Nu rejses der tiltale mod ham for bedrageri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter flere måneders arbejde har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nu rejst tiltale mod Sorø Kommunes tidligere kommunaldirektør Søren S. Kjær for bedrageri. 

Det skriver sn.dk.

Ifølge Sjællandske skulle bedrageriet omhandle udgifter på en tidligere omtalt rejse til Nashville i USA tilbage i oktober 2019.

Læs også
Middag og koncertbilletter i USA - kommunaldirektør brugte kommunes kreditkort privat
Læs også
Middag og koncertbilletter i USA - kommunaldirektør brugte kommunes kreditkort privat

Under rejsen har Søren S. Kjær angiveligt brugt kommunens kreditkort til blandt andet at købe gæsters billetter til en koncert på countryspillestedet Ryman Auditorium samt middage i forbindelse med et arrangement i Nashville i USA. Selvom der var tale om en privat aktivitet, blev pengene trukket fra kommunekassen.

Derudover skulle kreditkortet også være blevet brugt i Danmark.

Blev anmeldt sidste år

I august 2021 meldte borgmester i Sorø Kommune, Gert Jørgensen (K), ud, at den tidligere kommunaldirektør ville blive meldt til politiet.

- Vi mener, at politiet er de rigtige til at afgøre, om der er foregået noget ulovligt. Det er begge parter bedst tjent med, sagde Gert Jørgensen (K) dengang til TV2 ØST.

Læs også
Sorø Kommune politianmelder kommunaldirektør
Læs også
Sorø Kommune politianmelder kommunaldirektør

23 politikere stemte for politianmeldelsen, mens en enkelt stemte imod.

Efterfølgende har Søren S. Kjær tilbagebetalt 9.483,50 kroner til kommunekassen. Alligevel står han nu til at blive tiltalt for bedrageri.

TV2 ØST har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sorø Kommunes borgmester og nuværende kommunaldirektør.


Nyhedsoverblik