Fra 2023 og frem bliver PFOS tilføjet til listen over stoffer, der regelmæssigt skal testes for i boringerne i Sorø Kommune.
Det fortæller Jakob Maibom (S), der er næstformand i natur-, teknik- og planudvalget i kommunen.
Det er vigtigt, at folk har tillid til vores grundvand
Og han er glad for, at der nu vil være løbende kontrol med PFOS i drikkevandet i kommunen.
- Det er vigtigt, at folk har tillid til vores grundvand, siger han.
Der har de seneste år været stigende fokus på forurening med PFOS, men beslutningen om at teste for PFOS er ikke politisk, fortæller han.
- Det er administrationen i kommunen, der har truffet beslutningen om det, siger næstformanden og tilføjer, at han ikke desto mindre er godt tilfreds med, at Sorø Kommune nu holder øje med om værdierne af PFOS i drikkevandet bliver for høje.
Det handler nemlig om at være på forkant med det og opdage eventuelle forhøjede værdier af PFOS i drikkevandet, siger Jakob Maibom.
Forhøjede værdier i hver femte kommune
Per- og polyfluoroforbindelser betegnes under ét som PFAS.
Der findes over 6000 undergrupper af PFAS, hvoraf nogle af de mest kendte er PFOS, PFOA og PFNA.
20 danske kommuner har fundet PFAS over grænseværdien for drikkevand i en eller flere af deres vandboringer. Det viser en rundspørge foretaget af TV 2 i december 2022.
Sorø Kommune er ikke en af de 20, men det er Slagelse til gengæld.
Og hvad gør man så, hvis der er høje værdier af PFAS i drikkevandet i et bestemt område?
Det ved ph.d. Rikke Markfoged, der er seniorprojektleder ved Teknologisk Institut og som arbejder med at udvikle forskellige typer miljøteknologier.
Hun fortæller, at interessen for at udvikle teknologier, der kan fjerne PFAS, stiger.
- Det fylder mere og mere, og der er flere og flere teknologileverandører, der har gode idéer til, hvordan man kan løse det, og der er mere og mere udvikling inden for denne branche, både på vand og jord og slam.
Der er flere og flere teknologileverandører, der har gode idéer til, hvordan man kan løse det
På Fanø går man for eksempel fra februar 2023 i gang med et projekt, hvor man bruger den metode, der hedder ionbytning. Det er en metode, der allerede benyttes flere steder til at fjerne kalk fra drikkevandet.
- Konceptet ionbytning kendes allerede af de forbrugere eller vandværker, som ønsker at fjerne kalk fra drikkevandet. På resiner udbyttes klorid med kalk, sådan at klorid kommer ud i vandet, mens kalk tilbageholdes på ion-bytter-resiner. Konceptet med resiner for PFAS er det samme, dog hvor de specifikke ion-bytter-resiner er optimeret til at binde PFAS og andre organiske molekyler, forklarer Rikke Markfoged.
Ekspert: Drikkevandet er nemmest at rense
Rikke Markfoged og hendes kollegaer arbejder med rensning af mange vandtyper, drikkevand, spildevand og perkolat, som er vand fra deponier. Og hun fortæller, at drikkevandet faktisk er det letteste at rense for PFAS.
- Når det gælder spildevand og perkolat er der også mange andre stoffer i vandet, og især kulstof udfordrer de her metoder, så de er ikke nær så effektive, som de er på drikkevand. Optimering af metoderne til at kunne nedsætte omkostningerne til rensning i spildevand og perkolat, er noget af det, vi arbejder rigtig meget med, fortæller hun.
Vi skal sikre, at vi ikke flytter problemet fra drikkevand og ud i luften
- Fra mit perspektiv, hvor jeg også sidder med de her svære vandtyper, så synes jeg jo, at drikkevand er supersimpelt, så det skal vi bare i gang med, siger Rikke Markfoged.
Men selvom drikkevandet er lettere at rense for PFAS end spildevand og slam, så er der stadig udfordringer på vejen mod at slippe helt for PFAS’en.
- Det, man skal huske på, er, at lige meget hvordan man renser vandet, så bliver man nødt til at destruere det PFAS, som vi for eksempel får til at sidde på resinerne eller på det aktive kul, og det er noget af det, der koster rigtig mange penge, siger Rikke Markfoged.
Hun fortæller, at der skal meget høje temperaturer til at destruere PFAS’en.
- Lige nu ser vi meget på, hvordan vi kan sikre, at det rent faktisk bliver destrueret, så vi ikke lukker det ud som gas fra forbrændingsanlæg, siger Rikke Markfoged.
Hun fortæller, at det muligvis kan blive kommunale forbrændingsanlæg, der skal stå for det, men at det også kan være, at der skal specialanlæg til.
- Vi skal sikre, at vi ikke flytter problemet fra drikkevand og ud i luften eller ud i vandløbet, siger hun.
Testcenter med fokus på forurenet jord
Et nyt testcenter i Slagelse Kommune har fokus på at skabe teknologier, der kan fjerne PFAS fra jord.
Og selvom man ikke er lige så langt med teknologier, der kan udrense PFAS af jord, som man er, når det kommer til drikkevand, så er flere teknologivirksomheder allerede i gang.
- Det, der bliver kigget på inden for jord, er hvor man varmedamper PFAS’en ud af jorden og så opfanger den oven på jorden, fortæller Rikke Markfoged.
- Og så er der Nordic Waste, som arbejder med at vaske PFAS ud af jorden, fortæller hun.
Testcentret skal ligge i Korsør, hvor der er store problemer med forurening med PFAS-forurening, og det forventes, at de første virksomheder kan komme til at teste deres teknologier der i løbet af 2023.