Sorø-kvinder genopliver gammel kampdagstradition

I dag var 30 kvinder samlet til kvindebrunch i Sorø, hvor budskabet ikke var til at tage fejl af: der er stadig brug for 8. marts.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For over 25 år siden var der kvindekomsammen i Sorø hver gang kalenderåret skrev 8. marts.

Men så døde traditionen ud.

quote Der er stadig meget at kæmpe for

Ilse Asmussen, arrangør af 8. marts-brunch

I dag blev den så genoplivet af 30 soranske kvinder på Værkerne i Sorø, hvor der lagt op til fællessang, samvær og debat om kvindernes rolle i samfundet anno 2020.

- Jeg synes, det er super spændende, at der er fora, hvor kvinder mødes, og de her kampdage skal vi selvfølgelig vedligeholde og udvikle, også til fremtidens generationer, siger Ilse Asmussen, der er medarrangør af kampdagsbrunchen.

Stadig kampe at kæmpe

Det er 110 år siden, at kvindernes internationale kampdag så dagens lys for første gang.

Siden da er der sket en hel del på kvindefronten, men der er stadig behov for at sætte spot på kvinders rolle i samfundet, i familien, på arbejdsmarkedet og i samfundets magtpositioner, mener Ilse Asmussen.

- Kvinder har stadig ikke ligeløn. Kvinder mangler på direktionsgangene, i bestyrelserne og i politik. Der er stadig meget at kæmpe for, og derfor har denne dag stor symbolsk betydning. Den er dedikeret til kvinderne og kvindernes muligheder i samfundet, siger hun. 

Lokal og globalt

Dagens arrangement bød først og fremmest dedikeret til lokalsamfundets kvindelige hverdagshelte. Dem, der gør en forskel og engagerer sig i lokalt.

Føædevareminister Mogens Jensen
Læs også
Minister: Vi skal udstille arbejdspladser der ikke har ligeløn
Føædevareminister Mogens Jensen
Læs også
Minister: Vi skal udstille arbejdspladser der ikke har ligeløn

Det var dog ikke kun den lokale kamp, der blev kæmpet i dag. Kvindernes kampdag er international for sjov.

- Jeg synes, man skal tænke globalt. Der er mange kvinder i verden, der har nogle forfærdelige vilkår, så den symbolik, der ligger i at fejre 8. marts er vigtig. Den gryde skal vi holde i kog, siger Ilse Asmussen.


Nyhedsoverblik