Sorø Kommune runder 30.000 borgere - børnefamilier strømmer til

Sorø Kommune har for første gang rundet 30.000 borgere. Det er især kombinationen af natur og en central beliggenhed, der gør udslaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da Sorø blev grundlagt i 1142, trak et splinternyt kloster munke til i stor stil. Dem kommer der ikke mange af i disse dage - men til gengæld valfarter børnefamilier til både Sorø by og resten af kommunen.

Faktisk er der så mange tilflyttere, at Sorø Kommune i november kunne runde en milepæl, idet man nåede 30.000 borgere.

En af de nye tilflyttere er Emilie Steensby. I november flyttede hun fra rækkehus i Roskilde til et hus i Dianalund med sin kæreste, deres snart toårige søn og katten Irma.

- Vi synes, at Dianalund by har hele pakken for os som børnefamilie. Vi har skov og stationen lige ovre på den anden side. Der er fred, ro og masser af luft, men også indkøbsmuligheder og uddannelsesmuligheder for vores søn, når vi når så langt, siger Emilie Steensby.

Emilie Steensby er blandt de nye borgere i Sorø Kommune. I november skiftede hun sammen med sin kæreste, søn og kat adresse fra Roskilde til Dianalund.
Emilie Steensby er blandt de nye borgere i Sorø Kommune. I november skiftede hun sammen med sin kæreste, søn og kat adresse fra Roskilde til Dianalund. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Flere nye boliger på vej

Siden 2017 har indbyggertallet i Sorø Kommune har været støt stigende, og at man i november endelig nåede 30.000 borgere er lidt af en fjer i hatten for Louise Sjøberg. Hun arbejder nemlig som bosætningskonsulent og har derved som sin fornemmeste opgave at lokke folk til den midtsjællandske kommune.

- Sorø Kommune har haft det som målsætning nogle år at runde 30.000 borgere. Det er herligt, at det skete, siger Louise Sjøberg.

Bosætningskonsulent Louise Sjøberg er glad for de mange tilflyttere.
Bosætningskonsulent Louise Sjøberg er glad for de mange tilflyttere. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Det stigende antal tilflyttere skal også ses i lyset af, at mange boliger skyder op rundt omkring i kommunen - blandt andet i Dianalund, hvor man for eksempel er i gang med et nyt seniorboligkompleks.

Der skal boliger til, hvis der skal være blads til nye borgere. Her er det seniorboliger under opførelse i Dianalund.
Der skal boliger til, hvis der skal være blads til nye borgere. Her er det seniorboliger under opførelse i Dianalund. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Mere plads end i København

Det er især borgere fra nabokommunerne, der slår sig ned i Sorø og omegn, men det er også i høj grad københavnere, der præger statistikken

- Det tror vi handler meget om, at Sorø ligger centralt. Der er tre kvarter til både Odense og København. Inden for en times transport har du en million arbejdspladser. Det er helt sikkert noget, der trækker meget, siger Louise Sjøberg.

160124_kyndelmisse_16.jpg
Læs også
Se billederne: Lysfest i Sorø
160124_kyndelmisse_16.jpg
Læs også
Se billederne: Lysfest i Sorø

Det har en del københavnere udnyttet, især i den sydlige del af Sorø Kommune, hvor selve Sorø by ligger.

- Langt de fleste vi har mødt i institutionen og på vejen her er folk, der er flyttet hertil fra København. Alle har det samme udgangspunkt og er meget åbne over for at skabe relationer, forklarer tilflytteren Kristine Toft Müller.

Kristine Toft Müller er flyttet fra København til Sorø. Hun oplever, at der er stor lyst til at engagere sig lokalt blandt tilflytterne.
Kristine Toft Müller er flyttet fra København til Sorø. Hun oplever, at der er stor lyst til at engagere sig lokalt blandt tilflytterne. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Kommunen kan byde på masser af plads, natur og et rigt foreningsliv. Men noget, der også lokker er, at pengene rækker til langt mere bolig i Sorø end i København.

- De gør de helt sikkert. Man får rigtig meget mere for pengene herude, siger Louise Sjøberg.

Helt præcist viser tal fra boligsiden Boliga.dk, at en kvadratmeter bolig i Sorø i dag koster 12.719 kroner. I København må du betale næsten fire gange så meget - 52.478 kroner.


Nyhedsoverblik